Jomfru Maria og kyllingefødder
Volontør Mathias Falck Poulsen fortæller om livet som volontør i Piura
Tiden flyver afsted og jeg får oplevet en hel masse! Først og fremmest tog vi, kirken i Piura, til 500 års fejring af reformationen i Chiclayo, hvor vi var samlet med de andre lutherske kirker - det var en festlig dag med prædiken, lækkert mad og ikke mindst kage 🍰. Mens jeg var i Chiclayo besøgte vi stranden, jeg fik set markedet i byen, hvilket både var virkelig interessant, da jeg bl.a. fik købt eksotiske frugter, men også et skummelt sted, hvor jeg nødigt ville tage hen alene. Mens jeg opholdte mig i Chiclayo, d. 1 november, oplevede jeg helligdagen, "Día de los muertos" ("De dødes dag", eller det vi kender som Allehelgensdag), hvor der er tradition for at tage på kirkegården, for at besøge sine døde bekendte. Det var enormt spændende!! Specielt fordi jeg fik et nyt indblik i de katolske traditioner, men også fordi jeg lærte mere om hvad de tror på. F.eks. lærte jeg, at man her har en forestilling om, at den døde er tilstede ved sin grav netop denne dag, hvor det altså er utrolig vigtigt for den dødes familie og venner, at man beder og synger for denne person, eftersom den døde måske en dag på denne måde vil gøre sig fortjent til at komme i himmelen, pga de efterladtes bønner. Jomfru Maria har stor betydning Derudover lærte jeg også lidt mere om, hvor vigtig Jomfru Maria egentlig er for folk, eftersom man næsten ser flere skulpturer af Maria end af Jesus, hvis ikke flere. Ofte beder peruanerne nemlig til Maria, og ikke Jesus, da man her i landet har den opfattelse, at hvis man beder til Jesus, så må man først spørge/ komme i kontakt med moderen, hvilket betyder at man derfor beder direkte til Jomfru Maria, hvilket gør hende til en meget fremstående helgen - meget interessant og anderledes opfattelse! Derudover har jeg også både fået udfordret og udvidet mine smagsløg, da jeg efterhånden har smagt en hel masse nye og spændende ting - både godt og knap så godt mad 😝 Jeg har bl.a. smagt mango (hvilket var alt for sent jeg fik smagt på det), frugt fra kaktusser, kyllinge fødder 😣 samt alt godt fra havet 🐟 Med til fest Jeg er begyndt at blive bange for at jeg ender med at blive nærig, når jeg kommer hjem til Danmark igen...! For omkring en uge siden, skulle jeg klippes, og det kunne gøres for sølle 6 soles. Det vil sige lige knap 15 kr. Og det var altså en ordentlig klipning man får for pengene! Det tænker jeg næppe man kan finde en frisør for i Danmark. Anledning var en 15 års fødselsdag (quinceñera), som jeg blev inviteret til med til, af en datteren i den svenske missionærfamilie i Chiclayo og hendes peruanske veninde, som også fyldte 15. Quinceñera er virkelig en stor fest, som jeg var meget glad for at blive inviteret med til! 15 års fødselsdag er nemlig meget betydningsfuld her i Peru, da man siger, at man går fra at være pige til at blive en kvinde. Festen involverede en masse spændende traditioner som f.eks. lækker mad, dans, taler, musik og en masse underholdning. Derudover har jeg besøgt havnebyen Paita, ikke så langt fra Piura. Her var rigtig flot!! Vi tog på en lille bådtur, hvor jeg så pelikaner og en hel masse søløver for første i det fri. Derudover fik jeg også prøvet nogle retter med blæksprutte 🐙, rejer 🦐 og muslinger, af en og eller anden slags 🐚. Og så skulle jeg for anden engang spise den såkaldte Cerviche, som altså er en traditionel ret bestående af rå fisk, løg, chili og den gennemborende smag af citron 😝, som alle elsker og holder af her i Piura! I denne by fandt jeg også ud af, at anset hvor langt man kan føle sig fra Danmark, kan man stadig få øje på noget velkendt engang imellem. Jeg opdagede nemlig, at havnen havde Mærsk-containere, hvilket jeg før har set nogle enkelte af omkring min bopæl - så følte man sig lidt dansk igen 🇩🇰️ Fodboldfeber I onsdags tog jeg med nogle venner ind til centrum, for at se landskamp (Peru mod New Zealand). Det var den anden og afgørende kamp for at kvalificere sig til VM i Rusland, hvilket er 36 år siden sidst. Så folk var meget spændte og forhåbningsfulde. Da der stod 2-0 til slut, var der heller ingen tvivl om hvem der havde vundet, da der var fest og farver i gaderne. Det var en kæmpe oplevelse at se hvordan folk fejrede kvalifikationen!! På hjemadturen så vi f.eks. mennesker hængende halvejs ude af bilruderne, imens de dyttede på livet løs. Andre marcherede rundt ude i gaderne, med truthorn og trommer - hvilken stemning! 🎉🎆📢🎶 Alt i alt går det altså rigtig godt og jeg føler mig meget velsignet! Jeg får oplevet utrolig meget! Føler jeg stille og roligt bliver bedre til spansk og derudover går arbejdet også bedre og bedre - alt er altså skønt her! |
|