ELM
  • Hjem
  • Hvad er ELM?
    • Vision
    • Aktiviteter
    • Ledelse
    • Historie/baggrund
    • Ansatte
    • Trosgrundlag
    • Design
    • Persondatapolitik
  • Kom med
    • Fællesskaber for alle
    • ELU – for unge
    • Lokale kredse
    • ELM Bornholm
    • Frimenighed
    • Landsstævne 2021
    • Bibelcamping
  • Inspiration
    • Nyhedsmail
    • Lyt til forkyndelse
    • Liv i Troen
    • Bøger
    • Dokumentarkiv
    • Brug Bibelen
    • Links til andre sider
  • Kalender
    • Landsarrangementer
    • Lokalarrangementer >
      • ELM København
      • ELM Skjern
      • ELM Hemmet
      • ELM Midtjylland
      • ELM Allinge
      • ELM Rø
      • ELM Vestbornholm
      • ELM Østbornholm
      • ELM Østermarie
      • ELM Aakirkeby
      • ELM Aarhus
      • ELM Frimenighed
  • Aktuelt
    • Fratrædelse
    • Kirkehøjskole
    • Medvandring
    • Brug for en at tale med
    • B&U Pulje
    • Når kirken svigter
    • Pejlemærker for ELM
  • Peru
    • Volontør
  • Støt
    • Giv gave med Dankort
    • MobilePay
    • Bankoverførsel
    • Få gavefradrag
    • Fast aftale
    • Regnskab og budget
  • følg med
  • Kontakt
    • Lokale kredse

Carl Olof Rosenius 200 år

Baggrund
Billede
Den tredje februar 2016 er det 200 år siden den svenske skribent og vækkelsesprædikant Carl Olof Rosenius blev født. Han har haft afgørende betydning for svensk kirkeliv, men har også spillet en vigtig rolle i Danmark, særligt gennem de rosenianske missionsforeninger, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission.

Krisetider
Rosenius blev født i Nysättre sogn i Vesterbotten (Nordsverige). Han voksede op i vækkelseskredse, og oplevede som 15 årig at finde fred med Gud, efter at have været på afstand af ham. I 1838 begyndte han på teologistudiet, men forlod det snart igen studierne på grund af helbredsmæsssige og økonomiske problemer. Efterfølgende oplevede han en stærk tvivlskrise, hvor han fik hjælp af den engelske metodistpræst George Scott, som virkede i Stockholm på den tid. Fra 1840 gik Rosenius ind i Scotts missionsvirksomhed.

Bladredaktør
Da Scott forlod landet i 1842 overtog Rosenius hele virksomheden og centralt i denne stod udgivelsen af bladet "Pietisten", som Rosenius redigerede frem til sin død i 1868. Ikke mindst gennem Pietisten blev Rosenius' budskab kendt og spredt over hele landet og gav næring til den såkaldt nyevangeliske vækkelse. Det var også gennem Rosenius' skrifter, at Rosenius budskab på en særlig måde nåede Danmark. Stifteren af luthersk mission, Christian Møller lærte Rosenius og hans budskab at kende, og det blev rettesnor for den åndelige profil, som han gav "Luthersk Missionsforening til evangeliets fremme" (LM), som blev stiftet i 1868.

ELM stiftes
En intern splittelse om netop det rosenianske budskabs plads i forkyndelsen i LM førte i årene omkring 1890 til dannelsen af Evangelisk Luthersk Missionsforening. Rosenius fik en meget fremtrædende plads i ELM's liv og virke, da man her fandt de betoninger, som man mente skulle kendtegne kristen forkyndelse og missionsvirksomhed.

Nåden i Guds hjerte
Rosenius budskab kan sammenfattes på flere måder, men et godt forslag til overskrift kunne være: Nåden i Guds hjerte
Rosenius virkede i en tid, der var præget af en stærk optagethed af menneskets vej frem til den frelsende tro, at det havde gennemlevet en erfaring af sin egen syndighed, som forberedelse til en personlig modtagelse af evangeliet. Rosenius var helt med på, at den personlige modtagelse af evangeliet til evig frelse var afgørende. Men han gjorde op med, at den sande omvendelse skulle måles på de personlige erfaringer og følelser. Han talte særligt til de mennesker, som ikke kunne finde hvile i troen, fordi de frygtede at være forkastet af Gud, eller ude af stand til at præstere den rette tro. Her betonede Rosenius stærkt, at Gud en gang for alle, da Jesus døde på korset, har gjort alt, der skal til for at et menneske kan blive frelst. Alt, det som Gud kræver, har Jesus opfyldt, og derfor er Gud nådigt indstillet mod alle mennesker. Alt ligger klart som en fri gave, som enhver der længes efter Guds nåde og tilgivelse, kan tage imod. 

På nåden i Guds hjerte,
som Jesus købt os har,
da han med korsets smerte
vor synd og jammer bar,
jeg nu alene bygger
min tro og salighed,
er gemt i nådens skygger,
om Satan end er vred.

Sange og Salmer nr. 511 v. 1.

Rosenius før og nu
"Arven efter Rosenius skal derfor fortsat bringes i spil... Men jeg tror, at det er langt vigtigere at prædikanter og andre, som formidler den kristne tro i dag, tilegner sig Rosenius’ budskab, og så forsøger at oversætte det til virkeligheden i dag"

Læs vurdering af Rosenius' betydning før og og nu i ELM af landssekretær Peder Ø. Jensen
​
Læs mere
Interview
Billede
"Rosenius' særlige evne er at tale til vakte og søgende mennesker, der kæmper med at få deres omvendelse i orden, så de kan blive rigtige og autentiske kristne. Til sådanne kæmpende mennesker, viser Rosenius på en sjælesørgerisk måde hen til, hvad Jesus har gjort for at frelse os"

​Læs interview med tidligere minister og Rosenius-kender Flemming Kofod-Svendsen

Andre skriver
INDRE MISSIONS TIDENDE
Tidligere sognepræst Jens Jensen skriver om Rosenius liv og budskab i nr. 5/2016 (Ikke online).
KRISTELIGT DAGBLAD
Kirkehistoriker Kurt E. Larsen skriver om Rosenius i "Kirkeanalyse" d. 2. februar 2015. Findes her (Kræver login)
GRATTIS PÅ FÖDELSESDAGEN!
Daniel Ringdahl, prædikant i Rosenius-kirken i Stockholm (ELM-Sverige) skriver om Rosenius.
HVEM VAR ROSENIUS?
En beskrivelse af Rosenius liv med udblik til hans betydning i Norge.
Af Ove Sandvik.
Begivenheder
ROSENIUSKONFERENCE PÅ MISSIONSGÅRDEN FRIDHEM (SE)
6.-7. februar 2016  - er afholdt, men foredrag af bl.a. Rune Imberg og Ebbe Kaas kan høres online her

ROSENIUS – HVAD KAN VI BRUGE HAM TIL I DAG?

Foredrag v. lektor i kirkehistorie Finn Aasebø Rønne.
Tidspunkt: ​8. april 2016 kl 19 på Dansk Bibel-Institut

​Hør foredraget her
Lær mere
Foredrag om Rosenius i Danmark
I 2014 afholdt ELM og Dansk Bibel Institut en konference, hvor temaet var nyevangelismen i Danmark, dvs. Rosenius-vækkelsens betydning i Danmark.

Lydfiler fra konferencen kan høres her

Læs den oprindelige Rosnius-andagtsbog på svensk
corosenius.blogspot.com
bøger
Billede
De to mest udbredte Rosenius-udgivelser er blevet genudgivet i forbindelse med jubilæet.

VEJLEDNING TIL FRED

GUD TALER - ANDAGTER TIL HELE ÅRET

Bøgerne koster hhv. 99,95 og 199,95 og kan bestilles hos ELM forlag elm@elm.dk, eller købes direkte på www.lohse.dk

ELM forhandler desuden det lille skrift, Kristus vort håb, der indeholder korte andagtsstykker. Pris 10 kr pr. stk.

Kom i kontakt med ELM

Vi lægger vægt på, at alle uanset baggrund kan føle sig hjemme i vores åbne fællesskab og møde budskabet om Jesus. Derfor er du altid velkommen til at tage kontakt til os med spørgsmål om hvad som helst. Du kan vælge at bruge kontaktformularen her til højre eller gå til kontaktsiden via knappen herunder. Vi glæder os til at høre fra dig!
Gå til kontaktsiden

Send en besked her

    Feltet "Navn" bedes udfyldt.
    Feltet "Email" bedes udfyldt.
    Feltet "Besked" bedes udfyldt.
Send besked
Webdesign | freehand.dk