Rosenius lærte mig at hvile i Guds nåde

Interview med
Flemming Kofod-Svendsen, Vanløse
Hvordan har du stiftet bekendtskab med Rosenius?
I mit hjem læste man hver morgen Rosenius' husandagtsbog. Til møde i ELM blev der til læsemøde læst et længere afsnit fra Rosenius' Samlede Skrifter. Da jeg begyndte i gymnasiet, blev min mormor blind og da læste jeg regelmæssigt for hende et længere afsnit af Rosenius' Samlede Skrifter.
Hvordan/hvorfor har Rosenius fået særlig betydning for dig?
Da jeg begyndte på konfirmationsforberedelse, blev jeg kraftigt opfordret af min mormor og mine forældre til samtidig at læse Luthers Store Galaterbrevskommentar og Rosenius Skrifter. Jeg læste alle 783 sider i Galaterbrevskommentaren i ELMs udgivelse fra 1902 samt store dele af Rosenius Skrifter. Jeg husker tydeligt, at jeg dengang syntes, at Rosenius var lettere at læse end Luther. Det var denne læsning til min konfirmation, som betød, at min barnetro blev modnet til en begyndende voksentro. Rosenius lærte mig at leve af og hvile i Guds nåde.
Tror du, at Rosenius stadig har noget at sige os - i så fald hvad?
Rosenius' særlige evne er at tale til vakte og søgende mennesker, der kæmper med at få deres omvendelse i orden, så de kan blive rigtige og autentiske kristne. Til sådanne kæmpende mennesker, viser Rosenius på en sjælesørgerisk måde hen til, hvad Jesus har gjort for at frelse os. Rosenius flytter fokus fra vore anstrengelser for at blive helhjertede kristne hen til Jesu frelsergerning Langfredag og Påskemorgen.
Er der et særligt skrift eller stykke af Rosenius, som du vender tilbage til?
Da jeg var leder i KFS, tog jeg initiativ til, at KFS på Credo skulle udgive Vejledning til fred. I den forbindelse læste jeg dette skrifts særlige forhistorie, og jeg har samlet mere end 10 forskellige udgaver af det skrift, der alle er meget forskellige i længde og sproglig udformning, men alle har det budskab, som titlen udsiger. Jeg vender regelmæssigt tilbage til det skrift, da det fortæller noget om den Rosenius, vi kender. Samme budskab om nåden i Kristus, men overleveret meget forskelligt.
Flemming Kofod-Svendsen, Vanløse
Hvordan har du stiftet bekendtskab med Rosenius?
I mit hjem læste man hver morgen Rosenius' husandagtsbog. Til møde i ELM blev der til læsemøde læst et længere afsnit fra Rosenius' Samlede Skrifter. Da jeg begyndte i gymnasiet, blev min mormor blind og da læste jeg regelmæssigt for hende et længere afsnit af Rosenius' Samlede Skrifter.
Hvordan/hvorfor har Rosenius fået særlig betydning for dig?
Da jeg begyndte på konfirmationsforberedelse, blev jeg kraftigt opfordret af min mormor og mine forældre til samtidig at læse Luthers Store Galaterbrevskommentar og Rosenius Skrifter. Jeg læste alle 783 sider i Galaterbrevskommentaren i ELMs udgivelse fra 1902 samt store dele af Rosenius Skrifter. Jeg husker tydeligt, at jeg dengang syntes, at Rosenius var lettere at læse end Luther. Det var denne læsning til min konfirmation, som betød, at min barnetro blev modnet til en begyndende voksentro. Rosenius lærte mig at leve af og hvile i Guds nåde.
Tror du, at Rosenius stadig har noget at sige os - i så fald hvad?
Rosenius' særlige evne er at tale til vakte og søgende mennesker, der kæmper med at få deres omvendelse i orden, så de kan blive rigtige og autentiske kristne. Til sådanne kæmpende mennesker, viser Rosenius på en sjælesørgerisk måde hen til, hvad Jesus har gjort for at frelse os. Rosenius flytter fokus fra vore anstrengelser for at blive helhjertede kristne hen til Jesu frelsergerning Langfredag og Påskemorgen.
Er der et særligt skrift eller stykke af Rosenius, som du vender tilbage til?
Da jeg var leder i KFS, tog jeg initiativ til, at KFS på Credo skulle udgive Vejledning til fred. I den forbindelse læste jeg dette skrifts særlige forhistorie, og jeg har samlet mere end 10 forskellige udgaver af det skrift, der alle er meget forskellige i længde og sproglig udformning, men alle har det budskab, som titlen udsiger. Jeg vender regelmæssigt tilbage til det skrift, da det fortæller noget om den Rosenius, vi kender. Samme budskab om nåden i Kristus, men overleveret meget forskelligt.