ELM
  • Hjem
  • Hvad er ELM?
    • Vision
    • Aktiviteter
    • Ledelse
    • Ansatte
    • Trosgrundlag
    • Historie/baggrund
    • Persondatapolitik
  • Kom med
    • Fællesskaber for alle
    • ELU – for unge
    • Tilbud til børn
    • Lokale kredse
    • Uge 29 med Gud 2020
    • Frimenighed
    • Landsstævne 2020
    • Bibelcamping
  • Blogs
    • Peder Ø. Jensen
    • Peru-bloggen
    • Steffen B. Madsen
  • Inspiration
    • Lyt til forkyndelse
    • ELM-radio
    • Liv i Troen
    • Bøger
    • Dokumentarkiv
    • Billeder og video
    • Brug Bibelen
    • Kredsbestyrelser
    • www.godforkyndelse.dk
  • Kalender
    • Landsarrangementer
    • Lokalarrangementer >
      • ELM København
      • ELM Skjern
      • ELM Hemmet
      • ELM Midtjylland
      • ELM Allinge
      • ELM Rø
      • ELM Vestbornholm
      • ELM Østbornholm
      • ELM Østermarie
      • ELM Aakirkeby
      • ELM Aarhus
      • ELM Frimenighed
  • Aktuelt
    • Medvandring
    • Brug for en at tale med
    • B&U Pulje
    • hug
    • Millionarv til ELM
    • Pejlemærker for ELM
    • Aktuelle artikler
    • Bibelbrug
    • Artikelarkiv >
      • Luther 2017
      • Rosenius200
      • Rapport om kønsskifte
  • Udland
    • Mission i Peru
    • Missionærer
    • Volontør
    • Aktuelt fra Peru
    • Jobmission
  • Støt ELM
    • Giv gave med Dankort
    • MobilePay
    • Bankoverførsel
    • Få gavefradrag
    • Fast aftale
    • Regnskab og budget
  • Kontakt
    • Lokale kredse

Nyt fra volontørlivet i Peru, vol. III

3/12/2019

0 Kommentarer

 
BilledeFreja yderst t.h. sammen med volontører og unge i cafeen
Af Freja Cortnum Jørgensen

Hejsa fra Peru
Hernede begynder virkeligt at blive varmt over middag, så det er lidt paradoksalt, når man går ind i forretninger, og der primært er dekorationer med snefnug og snemænd. Specielt når de fleste hernede aldrig har set sne før. Det er lidt underligt at skulle fejre jul her, da det føles meget malplaceret at høre julemusik og se julefilm. Ellers har jeg det godt hernede, selvom vi i sidste uge næsten alle sammen var syge. Jeg underviser i engelsk og klaver, hvilket jeg aldrig har prøvet før, men jeg er glad for udfordringen. I engelsk er udfordringen her primært udtalen. Hvis de overhovedet har lært engelsk, så er det nemlig grammatik, og ikke at tale selvstændigt. Så vi bruger meget tid på at snakke og at læse i undervisningen. Desuden er man også nød til at ændre sin undervisningsstil, for vi er vant til, at de samme folk bliver ved med at komme, og man derfor kan give lektier for til næste time. Det er bare ikke muligt her, da der hver time kommer nye ansigter.

Spiller på "Gefühl"
Ligesådan med musik kan man ikke bare tænde for metronomen og sige spil til det her tempo, fordi de spiller meget mere på "Gefühl". I stedet for noder har de lært "do, re, mi, fa, sol...", og længden af noderne kommer an på hvordan sangen lyder på YouTube.
To gange om ugen er jeg i caféen. Der sælger vi milkshakes og kager mm, men formålet er meget mere at få muligheden for at snakke med gæsterne om Gud. Desværre lukker caféen dog i midten af december, så derefter må vi starte på noget nyt, og vi har også allerede masser ideer. Det er egentlig ret træls, at vi lukker, men vi prøver at se mulighederne og positivt på det. Ellers er jeg også en del af lovsangsbandet til gudstjenesterne, hvilket jeg er meget glad for, selvom jeg specielt havde nogle problemer med at synge på spansk. Teamet er desværre ikke så stort, og vi håber på, at der kommer flere til, så der vil være nogen, når vi tager hjem. Glædelig jul og godt nytår! 

Tak for forbøn
PS: Jeg ville sætte pris på det, hvis I ville have lyst til at be for Peru:
1. Aktiviteterne og evangelisation efter caféen lukkes
2. At vi får flere folk til at være en del af lovsangsbandet, så der er nogle, som kan fortsætte, når vi tager hjem.

0 Kommentarer

Nyt fra volontørlivet i Peru, vol. II

28/11/2019

0 Kommentarer

 
BilledeRebekka t.v. med sine danske medvolontører
Af Rebekka Uth

Hej!
Jeg har været en af de heldige volontører at blive sendt til Piura i Peru. Min hverdag hernede består af at sprede glæde, og skabe en god hverdag for de unge peruvianere i caféen. I kulturen hernede er det ikke en selvfølge, at man kan lide at være derhjemme. Derfor er et af vores mål at skabe et sted hvor de kan lide at være, og føler sig trygge. Og det virker! Nogle gange oplever jeg unge der kommer bare for at låne sofaen at sove på. jeg arbejder ugentligt i caféen, hvor jeg tager imod bestillinger, laver mad og snakker med kunderne. Hver torsdag holder vi spilleaften fra kl. 20 i caféen. Det er oftest den travleste dag om ugen, for brætspil er et sikkert hit hos peruvianerne.

Sidder ved et fast bord
I caféen har os der arbejder der et fast bord, hvor vi sidder og snakker med kunderne. De fleste ved derfor, at hvis de sætter sig her, har de mulighed for at snakke med os om tro, noget personligt eller bare hygge med os. Der er en gruppe peruvianere man altid kan regne med kommer i caféen, og de sidder altid ved dette bord. Flere af dem kommer også i kirken, og derfor er især denne gruppe nogle jeg er blevet tætte med, og nogle jeg især kommer til at savne meget når jeg rejser hjem igen.

Underviser i engelsk
Hver tirsdag underviser jeg i engelsk, hvilket er nogle af de hyggeligste timer på ugen. Der er ikke så mange elever, og derfor er muligheden for at nå ind til dem større. Eleverne vælger nemlig ofte at blive efter timen er slut, for at snakke om livet eller tro. Om søndagen hjælper jeg i børnekirken, og herudover er jeg med til at planlægge andre events for børnene i omegnen. Vores første event var en stor succes, og der kom omkring 40 børn. Her malede vi med ansigtsmaling, spillede fodbold og legede en masse lege. I fremtiden glæder jeg mig til flere succeser, og at blive ved med at opleve, hvordan Gud arbejder hernede.

0 Kommentarer

Nyt fra volontørlivet i Peru, vol. I

28/11/2019

0 Kommentarer

 
Billede
Af Jonathan Boel Christensen

Hola!
Nu er det efterhånden ved at være langtid siden jeg har opdateret fra Peru! tiden flyver utrolig hurtigt. Det er ikke helt til at forstå at vi snart rammer december, og at julen er lige om hjørnet. For når termometret siger over 30 grader, så kan det godt være svært at mærke julestemningen. Men det har hjulpet at de store supermarkeder har fået pyntet gevaldigt op med Julemænd, snefnug og andet amerikansk julepynt.

Cafeen må lukke
Det er efterhånden ved at være 2 måneder siden vi ankom til Piura. Jeg kommet rigtig godt ind i de rutiner, der er i Cafeen, og de opgaver, der præger resten af min hverdag. Desværre skal jeg snart sige farvel til mange de rutiner som vi har fået opbygget i cafeen. Vi står i en rigtig træls situation hvor cafeen desværre bliver nødt til at lukke. Det sker allerede her i midten af december. Vi har i denne tid snakket meget om, hvad der skal ske hernede i stedet for, når cafeen lukker i december. Det virker stadig ret uoverskueligt at skulle forholde sig til, men vi har forhåbentlig snart en plan at sigte efter. Der er rigtig mange ideer i tankerne, så er sikker på at vi nok skal få noget spændende på benene. Der er rigtig mange timer vi skal have fyldt ud med meget andet arbejde. Men jeg er fortrøstningsfuld i, at vi nok skal have noget godt at lave når cafeen er lukket.

Sat ud af spil

Jeg har de sidste dage oplevet hvordan det er at blive sat fuldstændig ud af spil, og faktisk ikke kunne gøre noget som helst. Jeg forstuvede min fod i et spil Spikeball med nogle af kirkens drenge og en af mine med-volontører; Anna. Det har indtil nu været ret hårdt ikke at kunne lave de ting jeg gerne vil. Både med arbejdet og i fritiden. Forhåbentligt er jeg snart tilbage på benene. Men der er stadig en længere periode foran mig med genoptræning af anklen og foden.

Lighed i kulturer
For mig har det været en nemmere overgang at komme fra Grønland, med et kort visit i Danmark og så videre til Peru, end jeg havde forventet. Kulturerne har nogle ligheder, som faktisk har været rart, da jeg ikke skulle vende den kulturelle indstilling fuldstændig på hovedet.

Ser frem mod jul
December kommer til at blive en spændende måned, med mange forskellige traditioner. Jeg ser frem til julen og glæder mig meget til det. Nu er det ikke første jul i udlandet, og hellere ikke første jul uden familien. Jeg ser tilbage på julen i Grønland som en helt vildt god tid, så jeg ser rigtige meget frem til de ting, der kommer til at ske her i Peru i december. Til Jul tager os volontører til Chiclayo med den svenske missionærfamilie (familien Unosson, red.), hvor vi holder jul med Lisa og Hjalmer, som er missionærer i Chiclayo. Så det ser jeg frem til!

Yderligere fotos kan ses på www.facebook.com/elm.dk 

0 Kommentarer

Indtryk fra Peru-besøg

22/10/2019

0 Kommentarer

 
Missionssekretær Helene Koefoed-Jespersen og Peder Ø. Jensen var i begyndelsen af oktober i Peru for ELM. Her følger Peder Ø. Jensens indtryk fra rejsen i billeder og ord

Der er på en måde noget naturstridigt over, at man kan bevæge sig om på den anden side af kloden i løbet af et halvt døgns tid. For det er, som om sindet kan have svært ved så hurtigt at omstille sig til en helt anderledes virkelighed, eller i det hele taget at forstå, at jeg er så langt væk hjemmefra, som det er tilfældet. Og nu siger jeg anderledes, men der er virkeligheden mange ting, som er ens. Hvis du besøger et af de mange shoppingcentre og smutter ind i Hennes og Mauritz, ja så er det umuligt at mærke, at du er rejst så langt. Men bevæger du dig blot en smule væk, møder du lyde, dufte og indtryk, som er helt anderledes – og til tider udfordrende. De virkelige forskelle ligger dybere nede, og jeg får kun mulighed for at skrabe i overfladen. Et besøg på en lokal kirkegård – hvor begravelser sker i etager - giver dog et glimt af en anderledes forestillingsverden. I kapellet hænger en bøn til Ærkeenglen Michael om at beskytte mod de dæmoniske og ødelæggende kræfter. Bogstaveligt illustreret. Familien fejrer også både dødsdag og fødselsdag for afdøde på kirkegården. Den åndelige og materielle verden betragtes ikke som adskilt. Fattigdom, politisk ustabilitet og dårlige opvækstvilkår er dagligdagen for mange peruanere. Måske er det derfor, det er så tydeligt, at peruanerne holder af fest og glade farver og socialt samvær. Man skal ikke lade en mulighed for at nyde livet gå sig forbi – for i morgen kan alt være sunket i grus. Døden og lidelsen lurer lige om hjørnet. Ud over, at dette bl.a. fører en del larm med sig, er det svært ikke at lade sig charmere af denne tilgang til livet. At landet bugner af gode fødevarer og har en unik madkultur bidrager kun til dette.

Forvirrende religiøsitet
Den religiøse virkelighed i Peru er som sagt anderledes – og ret så forvirrende. Den katolske kirke har sat sit ydre præg overalt fx gennem de store kirker midt i byen. I hverdagen blander mange deres katolske tro med ritualer, som stammer fra den oprindelige inka-tro og med heksekunst og alverdens essenser og urter, som kan købes på det lokale marked ved siden af søm og skruer og friske kyllinger. Blandt de unge ser det ud til, at det er på mode at kalde sig ateist, og med prægning fra de vestlige samfund følger ofte en mere sekulær tænkning. I hvert fald på overfladen.
På denne baggrund var det også stort at opleve, hvordan der omkring cafeen og kirken i Piura er etableret et miljø, hvor unge mennesker kommer og hænger ud, og hvor nogle knytter til ved menigheden, og vokser ind i troen og fællesskabet. Tak og bed for disse unge mennesker.

Missionær-hverdag
Et besøg i Peru for ELM er frem for alt et møde med de udsendte medarbejdere, som fås i forskellige typer og årgange. Det omfatter i denne sammenhæng også de svensk ansatte missionærer. I Chiclayo boede vi en weekend hos Hjalmar og Lisa Unosson og deres to børn, Erik og Annali. De er endnu forholdsvis nye i Peru men er kommet godt i gang med deres arbejde, som primært er at stå for et undervisningsforløb i ægteskab og familieliv. Det sker i samarbejde med en peruaner med stor erfaring på området. Og det giver anledning til mange overvejelser om, hvordan den vejledning man giver, også er præget af den kultur, som man hører hjemme i. Fx om man fra kristen synsvinkel som mand og kone bør have fælles økonomi eller ej.
I Piura finder vi Steffen, Kate og Lea. I de sidste snart fire år har de haft base der, hvor cafemissionen har været fokuspunkt. De er nu i gang med at forberede sig på at skulle flytte til Danmark. Det sidste års tid har de haft selskab af Håkan og Sinnika Ekström. Deres arbejde koncentrerer sig omkring administration, ledelse og økonomi og kontakten til kirken i Chiclayo. De afslutter deres udsendelse senere i 2020. Det betyder, at der som det ser ud nu, ikke vil være missionærer, som kan føre arbejdet i Piura videre, selvom der fortsat er behov for det. Der arbejdes med mulige løsninger, fx at finde egnede personer fra Peru, men der er ingen enkle løsninger. Det er derfor også en af de tungere ting, som jeg tager med mig hjem: Hvordan skal det gå arbejdet i Piura? Bed for dette, men tak også for, at vi har en Gud, som ikke vil slippe disse mennesker i Peru.

Volontører
Det er også i Piura, vi finder ELMs herlige tre unge volontører, Jonathan, Freja og Rebekka. Det er dejligt at se, når de kaster sig ud i opgaverne med at lave kager til cafeen og snakke med de unge mennesker. Og meget forståeligt, at de også sukker over, at sproget er svært. Tak for dem og bed om, at de må få udholdenhed og højt humør i opgaven

Kirken i Chiclayo
Et besøg i Peru er ikke komplet uden et møde med vores peruanske brødre og søstre i troen. Jeg glædede mig over at kunne deltage i gudstjenesten i Las Brisas i den flotte kirkebygning, som gaver fra Danmark har været med til at realisere. Og over i menigheden i San Antonio (hvor skønheden ikke ligger i rammerne men i dem, der fylder dem ud), at møde David, Emanuel og Miriam, som i sommers var i Danmark. De tilhører den nye generation af ledere i kirken, og det er opmuntrende at se, hvordan de vokser ind i den opgave.
Tak og bed for præster og medlemmer i kirken i Chiclayo.

0 Kommentarer

Godt Nytår

7/1/2019

0 Kommentarer

 
Billede
Vi har vi alle fejret nytår. Os, der stadig har en papir-kalender, har fået ny kalender, andre har bemærket, mens de scroller ned i kalenderens blade, at tiden går, dag for dag. Det gør tiden jo - går, det siger vi i vores kultur. I andre kulturer vender man det på hovedet og siger, at tiden kommer - og lad os inspirere af denne tænkning: Der ligger nu et år foran os, som er ved at komme til os dag for dag. 

Vi ved ikke, hvad det vil bringe - det har mange af os oplevet, at det vi troede, der skulle ske, det skete ikke. Og det vi slet ikke troede kunne ske, ja det skete. Dette kan både tænkes negativt og positivt. 

En ting ved vi dog, det er, at Gud er uforanderlig. I sin trofasthed og og sin frelses kærlighed. Både mod dig og mod mig. Og mod dem, som endnu ikke har hørt om Jesus. Og endnu er der mange, der ikke har gjort det. 

På den første dag i året, er Gammel Testamentes Læsning i kirken hentet fra 1. Mosebog 12, hvor Gud kalder Ambraham til rejse. Ambraham, er den, der skal løsne sine teltpløkke, men derefter vil Gud lede, velsigne og bestkytte. Abrahams historie er en patriarks historie. Men prøv at tænke over, hvor mange gange, at der refereres til Guds måde at behandle patriarkerne, når du læser i det Nye Testamente. Og Gud har ikke forandret sig. 
  1. han beder stadig mennesker om at flytte, for at de kan komme til at fortælle om Guds evangelium, der hvor de kommer frem. 
  2. Gud har ikke forandret sig. Han leder, velsiger og beskytter stadig. 

Vi ved ikke, hvad 2019 skal bringe. Men måske er det året, hvor du og Gud skal begynde en samtale om, hvor du skal bo og leve...... 

Godt nytår!

0 Kommentarer

Ny ungdomsgruppe i Piura

27/11/2018

0 Kommentarer

 
Så skete det! Det som har været målet med mange af de aktiviteter, som har foregået i kirken: Engelskundervisning, med andagter, spille-aftener med afsluttende bibelreflektion, cafe med mange besøgende og udsmykning og bibelvers, der peger i retning af, at her foregår noget, der handler om Bibelens budskab. 
​
Steffen og Kate, vores udsendte i Piura, har gennem lang tid arbejdet med en gruppe af unge, som er blevet mere og mere rystet sammen. Det handler jo ikke bare om, at de skal have en god relation til missionæren, men gruppen i sig selv , skal og også rystes sammen. 

I lørdags havde gruppen sin første rigtige samling - med sang og bibelstudie med teamet "Guds vision for dig". Der kom 13 unge, såfamilien Madsens stue var dejlig fyldt op - og den efterfølgende pizza-fest gjorde det af med Kates hjemmebagte pizzaer. 

Måske tænker du, at det ligner da noget, vi kunne have gjort i Danmark - og det er også sandt. Formen var ikke så helt anderledes. Nå håber og beder vi til, at denne gruppe uge for uge må tage for sig af den undervisning der bliver serveret - og også at de selv må komme nærmere biblen.


Billede
Kate står i køkkenet og forbereder pizza til første ungdomsgruppe i Piura
Billede
Der blev spist op...
Billede
...af både drenge og piger
0 Kommentarer

At stå i en kamp

16/11/2018

0 Kommentarer

 
Nu har jeg været i Peru i et par uger. 

Og det slår mig, hvor hård kampen er. Den åndelige kamp. 

I en af kirkerne har de oplevet, at tidligere medlemmer er gået tilbage til den gamle tradition med at fejre helgener -  den største fejring foregår i oktober. Udenfor på gaden gik processionen forbi, mens man i den lille kirke forsøgte at holde en normal gudstjeneste. Kampen mellem den gamle helgendyrkelse og det frigørende evangelium blev pludselig meget konkret manifesteret. 

En anden kamp som også foregår i dette samfund er kampen for - mod eller med materialismen. Peru er på mange måder et opadstormende samfund. Der skal tjenes penge - men det tager tid at tjene penge, og søndagen og aftnen og døgnets vågne timer inddrages. Når jeg lytter på de unge, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at her bliver ikke meget plads til familie, til kirke eller til bare at være - du er fanget i materialismens  hamsterhjul.

I storcenteret er julegaverne til salg, så du kan gå og betale på dem hele næste år - og dertil kommer nogle digre renter. 

Jeg tror, det kan være sundt for mig, at vende spejlet ind mod mig selv, og se, hvad det er, det viser - og nogle gange kan mødet med en anden kultur være med til at vise det. .... 


Helene Koefoed-Jespersen - missionssekretær
0 Kommentarer

Med bus til Chiclayo

2/11/2018

0 Kommentarer

 
BilledeReformationsaften i menigheden i Las Lomas

Jeg har nu været ud at køre i bus! En dejlig måde at komme frem på. 3 timer på lige landevej ud gennem ørkenen fra Piura til Chiclayo. 

På busstationen blev jeg modtaget at Timoteo, en ung mand fra San Antonio - der var en lille forskræmt dreng, med et par alt for store briller, da vi, som familie kom i 1999, nu er han en ung veluddannet mand, der følger mig over til Starbucks venligt tager afsked, og fortæller, at han skal mødes med en af sine studerende om et øjeblik. Han underviser nu selv på et Engelsk Institut.....Der er et stort privilegium forbundet med at følge hinandens veje i livet. At få lov til at se juniorer vokse op, og blive til unge myndige mennesker. 

På Starbucks mødes jeg med Mattias Lindstrøm fra Sverige. Vi er her sammen for at besøge kirken og tale om fornyelse af samarbejdsaftale.

Det er rigtigt dejligt at være her sammen med en kollega,som også kender til forholdene.

Sammen med forsamlingen i Las Lomas fejrede vi Reformationsgudstjeneste den 31/10 om aftenen. (på billederne kan du se, at I Peru, går man ikke ned på kage og pynt til sådan en lejlighed!!)

Det er stort at opleve, at uanset, om det er i en mindre kirke, lerstensbygget, eller i en stor dyr kirke et andet sted i verden, så gælder temaet Skriften Alene, Troen Alene og Kristus Alene.
Så vigtigt at holde fast i - også når alle mulige andre bekymringer vil forstyrre det fokus. 

 De næste dage byder på samtaler, med forskellige grupper i kirken - altid spændende at lytte sig ind til, hvad der rører sig. 

Helene Koefoed-Jespersen
Helene besøger Peru i november måned og skriver løbende fra rejsen.




0 Kommentarer

At rejse er at leve

31/10/2018

0 Kommentarer

 
Billede
Missionssekretær Helene Koefoed-Jespersen er fra d. 29. oktober til 28. november på besøg i Peru for at mødes med kirke og missionærer. Hun skriver løbende på Peru-bloggen i denne periode.

At rejse er at leve
Ja, det mente HC Andersen jo faktisk for mange år siden. Dengang at rejser ikke gik så hurtigt, som det gør, hvis man sætter sig op i et fly - som vi har for vane at gøre i dag. Jeg tror, at den langsommelighed, som HC-Andersen havde, fordi rejser ikke gik så hurtigt dengang. Der var tid til at leve og opleve på rejsen. Have tid til at tale med sidemanden, observere mennesker omkring dig på rejsen. 

Efter et døgn på rejse, har jeg lyst til at dele nogle af mine oplevelser. 

Min sidekammerat i flyet, en ung kvinde, der havde sit liv delt mellem Tyskland og Peru - en svær balance og to meget ulige kulturer. 

En chauffør, der kunne fortælle, om de store mængder af flygtninge, der er kommet fra Venezuela, det sidste år.  Det har skabt en ny underklasse i Peru - dem som gerne arbejder for mindre end mindstelønnen, og på den måde presser bunden af arbejdsmarkedet. Det er som om visse problemer har den samme karakter, uanset, hvor i verden man befinder sig. 

I afgangshallen oplevede jeg, at to mennesker lige ved siden af mig, spontant fortalte, at de havde tabt noget, som de lige havde fundet igen. 
Det ene var en far, der lige troede, at han havde tabt sin datters sygesikringsbevis - et dokument, der tager lang tid at få igen, pga administrativ ventetid. "Jeg fandt det!" sagde den glade far spontant.

Et øjeblik efter stod en dame stolt og fremviste et høreapparat, som hun troede hun havde tabt. Men det var blevet fundet og indleveret i skranken, og nu kunne hun høre igen. 

Tabt og fundet - og glæden var stor. Det blev en hel lille andagt for mig - en tidlig morgen på vej fra Lima til Piura, for er det ikke netop det, der er pointen med missionsarbejdet, at den som er tabt, må findes igen. 

0 Kommentarer

    Peru-bloggen

    Her kan du læse seneste nyt fra ELM's missionsarbejde i Peru

    Arkiver

    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    Januar 2019
    November 2018
    Oktober 2018

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Kom i kontakt med ELM

Vi lægger vægt på, at alle uanset baggrund kan føle sig hjemme i vores åbne fællesskab og møde budskabet om Jesus. Derfor er du altid velkommen til at tage kontakt til os med spørgsmål om hvad som helst. Du kan vælge at bruge kontaktformularen her til højre eller gå til kontaktsiden via knappen herunder. Vi glæder os til at høre fra dig!
Gå til kontaktsiden

Send en besked her

    Feltet "Navn" bedes udfyldt.
    Feltet "Email" bedes udfyldt.
    Feltet "Besked" bedes udfyldt.
Send besked
Webdesign | freehand.dk