Af Rebekka Uth

Hej!
Jeg har været en af de heldige volontører at blive sendt til Piura i Peru. Min hverdag hernede består af at sprede glæde, og skabe en god hverdag for de unge peruvianere i caféen. I kulturen hernede er det ikke en selvfølge, at man kan lide at være derhjemme. Derfor er et af vores mål at skabe et sted hvor de kan lide at være, og føler sig trygge. Og det virker! Nogle gange oplever jeg unge der kommer bare for at låne sofaen at sove på. jeg arbejder ugentligt i caféen, hvor jeg tager imod bestillinger, laver mad og snakker med kunderne. Hver torsdag holder vi spilleaften fra kl. 20 i caféen. Det er oftest den travleste dag om ugen, for brætspil er et sikkert hit hos peruvianerne.

Sidder ved et fast bord
I caféen har os der arbejder der et fast bord, hvor vi sidder og snakker med kunderne. De fleste ved derfor, at hvis de sætter sig her, har de mulighed for at snakke med os om tro, noget personligt eller bare hygge med os. Der er en gruppe peruvianere man altid kan regne med kommer i caféen, og de sidder altid ved dette bord. Flere af dem kommer også i kirken, og derfor er især denne gruppe nogle jeg er blevet tætte med, og nogle jeg især kommer til at savne meget når jeg rejser hjem igen.

Underviser i engelsk
Hver tirsdag underviser jeg i engelsk, hvilket er nogle af de hyggeligste timer på ugen. Der er ikke så mange elever, og derfor er muligheden for at nå ind til dem større. Eleverne vælger nemlig ofte at blive efter timen er slut, for at snakke om livet eller tro. Om søndagen hjælper jeg i børnekirken, og herudover er jeg med til at planlægge andre events for børnene i omegnen. Vores første event var en stor succes, og der kom omkring 40 børn. Her malede vi med ansigtsmaling, spillede fodbold og legede en masse lege. I fremtiden glæder jeg mig til flere succeser, og at blive ved med at opleve, hvordan Gud arbejder hernede.

Af Jonathan Boel Christensen

Hola!
Nu er det efterhånden ved at være langtid siden jeg har opdateret fra Peru! tiden flyver utrolig hurtigt. Det er ikke helt til at forstå at vi snart rammer december, og at julen er lige om hjørnet. For når termometret siger over 30 grader, så kan det godt være svært at mærke julestemningen. Men det har hjulpet at de store supermarkeder har fået pyntet gevaldigt op med Julemænd, snefnug og andet amerikansk julepynt.

Cafeen må lukke
Det er efterhånden ved at være 2 måneder siden vi ankom til Piura. Jeg kommet rigtig godt ind i de rutiner, der er i Cafeen, og de opgaver, der præger resten af min hverdag. Desværre skal jeg snart sige farvel til mange de rutiner som vi har fået opbygget i cafeen. Vi står i en rigtig træls situation hvor cafeen desværre bliver nødt til at lukke. Det sker allerede her i midten af december. Vi har i denne tid snakket meget om, hvad der skal ske hernede i stedet for, når cafeen lukker i december. Det virker stadig ret uoverskueligt at skulle forholde sig til, men vi har forhåbentlig snart en plan at sigte efter. Der er rigtig mange ideer i tankerne, så er sikker på at vi nok skal få noget spændende på benene. Der er rigtig mange timer vi skal have fyldt ud med meget andet arbejde. Men jeg er fortrøstningsfuld i, at vi nok skal have noget godt at lave når cafeen er lukket.

Sat ud af spil
Jeg har de sidste dage oplevet hvordan det er at blive sat fuldstændig ud af spil, og faktisk ikke kunne gøre noget som helst. Jeg forstuvede min fod i et spil Spikeball med nogle af kirkens drenge og en af mine med-volontører; Anna. Det har indtil nu været ret hårdt ikke at kunne lave de ting jeg gerne vil. Både med arbejdet og i fritiden. Forhåbentligt er jeg snart tilbage på benene. Men der er stadig en længere periode foran mig med genoptræning af anklen og foden.

Lighed i kulturer
For mig har det været en nemmere overgang at komme fra Grønland, med et kort visit i Danmark og så videre til Peru, end jeg havde forventet. Kulturerne har nogle ligheder, som faktisk har været rart, da jeg ikke skulle vende den kulturelle indstilling fuldstændig på hovedet.

Ser frem mod jul
December kommer til at blive en spændende måned, med mange forskellige traditioner. Jeg ser frem til julen og glæder mig meget til det. Nu er det ikke første jul i udlandet, og hellere ikke første jul uden familien. Jeg ser tilbage på julen i Grønland som en helt vildt god tid, så jeg ser rigtige meget frem til de ting, der kommer til at ske her i Peru i december. Til Jul tager os volontører til Chiclayo med den svenske missionærfamilie (familien Unosson, red.), hvor vi holder jul med Lisa og Hjalmer, som er missionærer i Chiclayo. Så det ser jeg frem til!

Yderligere fotos kan ses på www.facebook.com/elm.dk