ELM
  • Hjem
  • Hvad er ELM?
    • Vision
    • Aktiviteter
    • Ledelse
    • Ansatte
    • Trosgrundlag
    • Historie/baggrund
    • Persondatapolitik
  • Kom med
    • Fællesskaber for alle
    • ELU – for unge
    • Tilbud til børn
    • Lokale kredse
    • Uge 29 med Gud 2020
    • Frimenighed
    • Landsstævne 2020
    • Bibelcamping
  • Blogs
    • Peder Ø. Jensen
    • Peru-bloggen
    • Steffen B. Madsen
  • Inspiration
    • Lyt til forkyndelse
    • ELM-radio
    • Liv i Troen
    • Bøger
    • Dokumentarkiv
    • Billeder og video
    • Brug Bibelen
    • Kredsbestyrelser
    • www.godforkyndelse.dk
  • Kalender
    • Landsarrangementer
    • Lokalarrangementer >
      • ELM København
      • ELM Skjern
      • ELM Hemmet
      • ELM Midtjylland
      • ELM Allinge
      • ELM Rø
      • ELM Vestbornholm
      • ELM Østbornholm
      • ELM Østermarie
      • ELM Aakirkeby
      • ELM Aarhus
      • ELM Frimenighed
  • Aktuelt
    • Medvandring
    • Brug for en at tale med
    • B&U Pulje
    • hug
    • Millionarv til ELM
    • Pejlemærker for ELM
    • Aktuelle artikler
    • Bibelbrug
    • Artikelarkiv >
      • Luther 2017
      • Rosenius200
      • Rapport om kønsskifte
  • Udland
    • Mission i Peru
    • Missionærer
    • Volontør
    • Aktuelt fra Peru
    • Jobmission
  • Støt ELM
    • Giv gave med Dankort
    • MobilePay
    • Bankoverførsel
    • Få gavefradrag
    • Fast aftale
    • Regnskab og budget
  • Kontakt
    • Lokale kredse

Indtryk fra Peru-besøg

22/10/2019

0 Kommentarer

 
Missionssekretær Helene Koefoed-Jespersen og Peder Ø. Jensen var i begyndelsen af oktober i Peru for ELM. Her følger Peder Ø. Jensens indtryk fra rejsen i billeder og ord

Der er på en måde noget naturstridigt over, at man kan bevæge sig om på den anden side af kloden i løbet af et halvt døgns tid. For det er, som om sindet kan have svært ved så hurtigt at omstille sig til en helt anderledes virkelighed, eller i det hele taget at forstå, at jeg er så langt væk hjemmefra, som det er tilfældet. Og nu siger jeg anderledes, men der er virkeligheden mange ting, som er ens. Hvis du besøger et af de mange shoppingcentre og smutter ind i Hennes og Mauritz, ja så er det umuligt at mærke, at du er rejst så langt. Men bevæger du dig blot en smule væk, møder du lyde, dufte og indtryk, som er helt anderledes – og til tider udfordrende. De virkelige forskelle ligger dybere nede, og jeg får kun mulighed for at skrabe i overfladen. Et besøg på en lokal kirkegård – hvor begravelser sker i etager - giver dog et glimt af en anderledes forestillingsverden. I kapellet hænger en bøn til Ærkeenglen Michael om at beskytte mod de dæmoniske og ødelæggende kræfter. Bogstaveligt illustreret. Familien fejrer også både dødsdag og fødselsdag for afdøde på kirkegården. Den åndelige og materielle verden betragtes ikke som adskilt. Fattigdom, politisk ustabilitet og dårlige opvækstvilkår er dagligdagen for mange peruanere. Måske er det derfor, det er så tydeligt, at peruanerne holder af fest og glade farver og socialt samvær. Man skal ikke lade en mulighed for at nyde livet gå sig forbi – for i morgen kan alt være sunket i grus. Døden og lidelsen lurer lige om hjørnet. Ud over, at dette bl.a. fører en del larm med sig, er det svært ikke at lade sig charmere af denne tilgang til livet. At landet bugner af gode fødevarer og har en unik madkultur bidrager kun til dette.

Forvirrende religiøsitet
Den religiøse virkelighed i Peru er som sagt anderledes – og ret så forvirrende. Den katolske kirke har sat sit ydre præg overalt fx gennem de store kirker midt i byen. I hverdagen blander mange deres katolske tro med ritualer, som stammer fra den oprindelige inka-tro og med heksekunst og alverdens essenser og urter, som kan købes på det lokale marked ved siden af søm og skruer og friske kyllinger. Blandt de unge ser det ud til, at det er på mode at kalde sig ateist, og med prægning fra de vestlige samfund følger ofte en mere sekulær tænkning. I hvert fald på overfladen.
På denne baggrund var det også stort at opleve, hvordan der omkring cafeen og kirken i Piura er etableret et miljø, hvor unge mennesker kommer og hænger ud, og hvor nogle knytter til ved menigheden, og vokser ind i troen og fællesskabet. Tak og bed for disse unge mennesker.

Missionær-hverdag
Et besøg i Peru for ELM er frem for alt et møde med de udsendte medarbejdere, som fås i forskellige typer og årgange. Det omfatter i denne sammenhæng også de svensk ansatte missionærer. I Chiclayo boede vi en weekend hos Hjalmar og Lisa Unosson og deres to børn, Erik og Annali. De er endnu forholdsvis nye i Peru men er kommet godt i gang med deres arbejde, som primært er at stå for et undervisningsforløb i ægteskab og familieliv. Det sker i samarbejde med en peruaner med stor erfaring på området. Og det giver anledning til mange overvejelser om, hvordan den vejledning man giver, også er præget af den kultur, som man hører hjemme i. Fx om man fra kristen synsvinkel som mand og kone bør have fælles økonomi eller ej.
I Piura finder vi Steffen, Kate og Lea. I de sidste snart fire år har de haft base der, hvor cafemissionen har været fokuspunkt. De er nu i gang med at forberede sig på at skulle flytte til Danmark. Det sidste års tid har de haft selskab af Håkan og Sinnika Ekström. Deres arbejde koncentrerer sig omkring administration, ledelse og økonomi og kontakten til kirken i Chiclayo. De afslutter deres udsendelse senere i 2020. Det betyder, at der som det ser ud nu, ikke vil være missionærer, som kan føre arbejdet i Piura videre, selvom der fortsat er behov for det. Der arbejdes med mulige løsninger, fx at finde egnede personer fra Peru, men der er ingen enkle løsninger. Det er derfor også en af de tungere ting, som jeg tager med mig hjem: Hvordan skal det gå arbejdet i Piura? Bed for dette, men tak også for, at vi har en Gud, som ikke vil slippe disse mennesker i Peru.

Volontører
Det er også i Piura, vi finder ELMs herlige tre unge volontører, Jonathan, Freja og Rebekka. Det er dejligt at se, når de kaster sig ud i opgaverne med at lave kager til cafeen og snakke med de unge mennesker. Og meget forståeligt, at de også sukker over, at sproget er svært. Tak for dem og bed om, at de må få udholdenhed og højt humør i opgaven

Kirken i Chiclayo
Et besøg i Peru er ikke komplet uden et møde med vores peruanske brødre og søstre i troen. Jeg glædede mig over at kunne deltage i gudstjenesten i Las Brisas i den flotte kirkebygning, som gaver fra Danmark har været med til at realisere. Og over i menigheden i San Antonio (hvor skønheden ikke ligger i rammerne men i dem, der fylder dem ud), at møde David, Emanuel og Miriam, som i sommers var i Danmark. De tilhører den nye generation af ledere i kirken, og det er opmuntrende at se, hvordan de vokser ind i den opgave.
Tak og bed for præster og medlemmer i kirken i Chiclayo.

0 Kommentarer

    Peru-bloggen

    Her kan du læse seneste nyt fra ELM's missionsarbejde i Peru

    Arkiver

    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    Januar 2019
    November 2018
    Oktober 2018

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Kom i kontakt med ELM

Vi lægger vægt på, at alle uanset baggrund kan føle sig hjemme i vores åbne fællesskab og møde budskabet om Jesus. Derfor er du altid velkommen til at tage kontakt til os med spørgsmål om hvad som helst. Du kan vælge at bruge kontaktformularen her til højre eller gå til kontaktsiden via knappen herunder. Vi glæder os til at høre fra dig!
Gå til kontaktsiden

Send en besked her

    Feltet "Navn" bedes udfyldt.
    Feltet "Email" bedes udfyldt.
    Feltet "Besked" bedes udfyldt.
Send besked
Webdesign | freehand.dk