ELM
  • Hjem
  • Hvad er ELM?
    • Vision
    • Aktiviteter
    • Ledelse
    • Ansatte
    • Trosgrundlag
    • Historie/baggrund
    • Persondatapolitik
  • Kom med
    • Fællesskaber for alle
    • ELU – for unge
    • Tilbud til børn
    • Lokale kredse
    • Uge 29 med Gud 2020
    • Frimenighed
    • Landsstævne 2020
    • Bibelcamping
  • Blogs
    • Peder Ø. Jensen
    • Peru-bloggen
    • Steffen B. Madsen
  • Inspiration
    • Lyt til forkyndelse
    • ELM-radio
    • Liv i Troen
    • Bøger
    • Dokumentarkiv
    • Billeder og video
    • Brug Bibelen
    • Kredsbestyrelser
    • www.godforkyndelse.dk
  • Kalender
    • Landsarrangementer
    • Lokalarrangementer >
      • ELM København
      • ELM Skjern
      • ELM Hemmet
      • ELM Midtjylland
      • ELM Allinge
      • ELM Rø
      • ELM Vestbornholm
      • ELM Østbornholm
      • ELM Østermarie
      • ELM Aakirkeby
      • ELM Aarhus
      • ELM Frimenighed
  • Aktuelt
    • Medvandring
    • Brug for en at tale med
    • B&U Pulje
    • hug
    • Millionarv til ELM
    • Pejlemærker for ELM
    • Aktuelle artikler
    • Bibelbrug
    • Artikelarkiv >
      • Luther 2017
      • Rosenius200
      • Rapport om kønsskifte
  • Udland
    • Mission i Peru
    • Missionærer
    • Volontør
    • Aktuelt fra Peru
    • Jobmission
  • Støt ELM
    • Giv gave med Dankort
    • MobilePay
    • Bankoverførsel
    • Få gavefradrag
    • Fast aftale
    • Regnskab og budget
  • Kontakt
    • Lokale kredse

Trang til tilpasning

3/7/2017

1 Kommentar

 
Leder Liv i Troen 6/2017

Jeg er gået i gang med at studere en bog i det gamle testamente, som mange af os nok kender på overfladen, men som vi måske ikke trækker så meget på i vores åndelige liv: Dommerbogen. Det, jeg i første omgang blev slået af, er beskrivelsen i kap 2,10-13 af, hvordan efterkommerne af dem, som gik ind i Kana’an, glemte Gud og tilpassede sig hedningerne omkring sig ved at dyrke deres guder og ved at gifte sig med dem.
Først kan man undre sig over, at det tilsyneladende ikke lykkedes at videreføre den åndelige arv til nye slægtled. Der svigtede man måske. Men jeg anede også en parallel til i dag, hvor vi også er omgivet af en kultur med ikke-kristne værdier. For eksempel trangen til at være som de andre og på den måde være ”normal”. Jeg tror, at vi som danskere føler en stor tilknytning til vores land og folk, og vi er stolte over de mange gode ting i vores samfund. Men når vi pludselig oplever, at der opstår et gab imellem flertallets og vores syn på fx seksuelle normer, så opstår følelsen: kan vi ikke bare glemme vores særstandpunkter og bevare fællesskabet intakt?

Lokkende
Men den stærkeste kraft i tilpasningen er hjertets syndige begær efter tilfredsstillelse her og nu. Israelitterne blev lokket af en gudsdyrkelse, der gav plads til at udleve sit seksuelle begær i den frugtbarhedskult, som omgav de kanaanæiske guder. Der var løfter om, at dette var vejen til materiel velstand og frugtbarhed. På samme måde lokkes vi af materialistisk lykke og med budskaber om seksuel frigørelse som vejen til lykke fra hvert et gadehjørne. Det er lidt som den omvendte Edens have, en virkelighed fyldt med lokkende kundskabstræer, hvor jeg skal forsøge at holde øjnene på det ene træ, som jeg må spise af. I dommerbogen gentages det igen og igen: Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. De kunne ikke stå imod fristelserne. Hvad så, kan vi? Er virkeligheden ikke den, at inde bag facaden af de rigtige holdninger og det pæne liv kan der ligge mange syndefald i hjertet?

Realisme
I denne tilsyneladende ulige kamp tror jeg, at to ting er lige vigtige: For det første, at vi ikke opgiver kampen men holder fast i, at syndsbekendelse altid er vejen til at tage kraften ud af synden. Det modsatte, at slutte fred med synden, leder til fordærv. Den anden ting er, at vi holder fast i en ærlig beskrivelse af, hvad der bor inden i os. Det finder vi i Dommerbogen, og jeg mødte det også forleden meget klart udtrykt hos Luther i den store Katekismus:
”Vore fristelser er tre slags: kødets, verdens og Djævelen. For i kødet bor vi, og vi slæber rundt på gamle Adam, som rører på sig og dagligt lokker os til utugt, dovenskab, fråseri og drukkenskab, gerrighed og snyderi” (min fremhævelse)
Det er ikke kønt, nej, men min erfaring siger mig, at det er sandt. Afviser eller fortrænger vi den sandhed, kan vi komme til at bilde os selv ind, at vi har kraft i os selv til at stå imod synden og falde desto dybere. Jo mere virkeligheden går op for os, jo mere bevidste er vi om faren, og om hvor afhængige vi er af Guds nåde og barmhjertighed. Den positive pointe i Dommerbogens mange negative beskrivelser af menneskenaturen er, at Gud også midt ind i denne syndens urkraft bevarer kontrollen og fører sin plan om frelse igennem. 
1 Kommentar

Nådemiddelskristendom

3/7/2017

0 Kommentarer

 
Leder Liv i Troen 5/2017

Jeg ved ikke helt, hvor jeg har samlet dette udtryk op – eller om det er et gængs udtryk. Jeg synes under alle omstændigheder at det er et godt udtryk. Og jeg vil forsøge at forklare, hvorfor.
Begrebet nådemiddel er et særligt luthersk udtryk. Det er ikke hentet direkte fra Bibelen, men udtrykker noget, som er bibelsk. Nemlig det at Guds nåde bliver formidlet til os gennem noget konkret. Et middel. Det er ikke Jesus selv, der tænkes på, selvom han er den egentlig nåde-formidler. Der tænkes på den konkrete måde, vi i dag har mulighed for at komme i kontakt med Gud på. Det er først og fremmest gennem Guds ord. Guds ord er de ord, vi finder i Bibelen, men det er også når Bibelens budskab bliver formidlet med vores egne ord i fx prædiken, sang og vidnesbyrd. Bibelen fortæller os, at Guds ord er levende, og er i stand til ved Helligånden at skabe tro i menneskers hjerter. Det formidler altså Guds frelse til mennesker.

Sakramenter er nådemidler
Dernæst bruger vi også udtrykket om de to sakramenter, dåben og nadveren. Det er særligt her, at den lutherske forståelse kommer til udtryk. Sakramenterne er ikke bare ydre synlige symboler på en skjult åndelig virkelighed. De er derimod konkrete og synlige handlinger, som formidler Guds nåde til os. Brød og vin ER samtidig Jesu legeme og blod, som renser os fra synd, og dåbens vand frelser virkelig den, som modtager dåben (Tit 3,5). Kendetegnet på nådemiddelskristendom er derfor, at man tillægger Guds ord og sakramenter stor betydning. Dels ved at vise mennesker hen til dem, som de eneste sikre steder for at lære Gud at kende og blive frelst, dels ved, at vi i højere grad lægger vægten på brugen af Guds ord og sakramenter end på, at bedømme vores egen eller andres tro ud fra åndelige erfaringer eller tydelige kristne frugter. Det er også med til at fastholde evangeliet som noget der virkelig gælder for alle, og ikke kun for dem, der ”ser kristne ud”.

Balance mellem afveje
Nådemiddelskristendom er samtidig et forsøg på at holde en balance mellem to afveje. Den ene afvej er, at man gør Guds ord og sakramenterne mere eller mindre overflødige for forholdet til Gud – måske fordi man siger, at man møder ham i personlige åbenbaringer, i naturen, eller bare uden videre har fællesskab med Gud. Den anden afvej er, at man gør fx dåben eller formel tilslutning til den kristne lære til en automatisk forsikring om, at man kender Gud. Nådemidlerne har kun frelsende virkning, der hvor budskabet, bragt frem af ord og sakramenter, modtages i tro. Altså tro på, at Gud frelser mig ved sin nåde. Tro, som fører til en ny kærlighed til Gud og næsten. Tro som ønsker at leve i efterfølgelse af Jesus. Derfor er det også forkert at gøre åndelige erfaringer og et aktivt kristenliv suspekt, da de er naturlige følger af en frelsende tro. Det hører desuden med til billedet, at Gud har vist os hen til nådemidlerne, hvilket ikke hindrer Ham i, at gribe ind i menneskers liv på mange forskellige måder.
0 Kommentarer

    Peder Ø. Jensen

    Landssekretær i ELM

    Arkiv

    Juni 2020
    September 2019
    Juli 2019
    April 2019
    Februar 2019
    Juni 2018
    Oktober 2017
    Juli 2017
    Maj 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    April 2016
    November 2015
    December 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    April 2014

    RSS-feed

Kom i kontakt med ELM

Vi lægger vægt på, at alle uanset baggrund kan føle sig hjemme i vores åbne fællesskab og møde budskabet om Jesus. Derfor er du altid velkommen til at tage kontakt til os med spørgsmål om hvad som helst. Du kan vælge at bruge kontaktformularen her til højre eller gå til kontaktsiden via knappen herunder. Vi glæder os til at høre fra dig!
Gå til kontaktsiden

Send en besked her

    Feltet "Navn" bedes udfyldt.
    Feltet "Email" bedes udfyldt.
    Feltet "Besked" bedes udfyldt.
Send besked
Webdesign | freehand.dk