ELM
  • Hjem
  • Hvad er ELM?
    • Vision
    • Aktiviteter
    • Ledelse
    • Ansatte
    • Trosgrundlag
    • Historie/baggrund
    • Persondatapolitik
  • Kom med
    • Fællesskaber for alle
    • ELU – for unge
    • Tilbud til børn
    • Lokale kredse
    • Uge 29 med Gud 2020
    • Frimenighed
    • Landsstævne 2020
    • Bibelcamping
  • Blogs
    • Peder Ø. Jensen
    • Peru-bloggen
    • Steffen B. Madsen
  • Inspiration
    • Lyt til forkyndelse
    • ELM-radio
    • Liv i Troen
    • Bøger
    • Dokumentarkiv
    • Billeder og video
    • Brug Bibelen
    • Kredsbestyrelser
    • www.godforkyndelse.dk
  • Kalender
    • Landsarrangementer
    • Lokalarrangementer >
      • ELM København
      • ELM Skjern
      • ELM Hemmet
      • ELM Midtjylland
      • ELM Allinge
      • ELM Rø
      • ELM Vestbornholm
      • ELM Østbornholm
      • ELM Østermarie
      • ELM Aakirkeby
      • ELM Aarhus
      • ELM Frimenighed
  • Aktuelt
    • Inspiration til bedeugen
    • Brug for en at tale med
    • B&U Pulje
    • hug
    • Millionarv til ELM
    • Pejlemærker for ELM
    • Aktuelle artikler
    • Bibelbrug
    • Artikelarkiv >
      • Luther 2017
      • Rosenius200
      • Rapport om kønsskifte
  • Udland
    • Mission i Peru
    • Missionærer
    • Volontør
    • Aktuelt fra Peru
    • Jobmission
  • Støt ELM
    • Giv gave med Dankort
    • MobilePay
    • Bankoverførsel
    • Få gavefradrag
    • Fast aftale
    • Regnskab og budget
  • Kontakt
    • Lokale kredse

Familier får tiltrængt hjælp til at tale om de store temaer

"hæng ud med gud"
Forældre og børn skal turde at tale om svære livstemaer som død, sorg og mobning. ELM står sammen med fire andre kirkelige organisationer bag nyt materiale, "Hæng ud med Gud", der skal åbne op for samtalen med udgangspunkt i Bibelen. 
 
Store spørgsmål
De fleste forældre genkender det. Strømmen af små og store spørgsmål om livet, universet, Gud, døden og alt deri mellem, som vores børn ihærdigt sender afsted, og som det er forældrenes ansvar at svare på eller i hvert fald gøre forsøget. Men det kan være svært at finde rum til nærvær og de ”svære og store snakke”.
Derfor er ELM og fire andre kirkelige organisationer nu gået sammen om at udgive et nyt aktivitetsmateriale målrettet familier med 8-13-årige børn, der med direkte afsæt i Bibelen skal hjælpe familier med at finde svar på livets store spørgsmål.
Og der er i den grad brug for, at børn og familier får hjælp til de svære snakke. Hver dag mister fem danske børn en forælder. 12.000 skolebørn lever med tabet af en mor eller far. Tusindvis af børn har oplevet at miste et familiemedlem pga. kræft eller anden sygdom. Det viser tal fra Det Nationale Sorgcenter.

Fandt ro
29-årige Pernille Dyrhave Drewa, der er mor til fire, er en af dem, der allerede bruger ”Hæng ud med Gud”. Materialet har i Pernille Dyrhave Drewas familie netop fungeret som en isbryder til at få talt om døden.
”Vores gode nabo døde sidste år, og det har fyldt meget: Hvad sker der, når man dør? Hvornår dør far og mor? Hvad skal jeg så gøre? Skal jeg miste mig selv og klare det alene? Vores søn havde virkelig mange store spørgsmål. Men nu har han fundet ro, fordi han gennem materialet og de snakke, vi tog, fandt ud af, at han ikke skal klare det alene. Vi har fået et fælles sprog for at tale om den svære død”.

Lektor: En vigtig hjælp
Lektor i pædagogik og leder af Kristent Pædagogisk Institut Carsten Hjorth Pedersen kan kun nikke genkendende til Pernille Dyrhave Drewas oplevelse af at have manglet sprog. Det gør alt for mange, ifølge Hjort Pedersen. 
”Når fx moster får kræft, så er det forældrene, der bedst kan gå ind og være sparringspartnere for børnene. Men det kan være en svær opgave, når man som forældre ikke har et sprog for, hvordan vi tackler og taler om sådan en sorg. Det nye materiale fra de kirkelige organisationer kan derfor være en vigtig hjælp til at få gang i den øvelse, det er at udvikle et fælles sprog for de store ting i livet”, siger han.
Billede
Pernille Dyrhave Drewa, mor til fire, bruger "Hæng ud med Gud"
sådan fungerer det
Sådan fungerer ”Hæng ud med Gud”
  • Med en kort bibeltekst og introduktion til at dykke ned i teksten, hjælper materialet med at få talt om emner som død, sorg, jalousi, verdens tilblivelse, næstekærlighed, Gud, Skaberværket og meget mere.
  • Byder på temasider om den kristne tro, livstemaer, overblik over Bibelens bøger, fakta- og viden.
  • Den primære målgruppe er familier med børn i alderen 8-13 år, men der er også spørgsmål til de mindre børn og refleksionsspørgsmål til de voksne.
  • Man vælger selv tempo og tidspunkt, så det passer ens familie. Samtidig giver materialet mulighed for kontinuitet, struktur og regelmæssighed.
  • Bevidst lægges der ikke op til en masse kreative aktiviteter, der også skal gøres, men fokus er på kort og konkret samvær og samtale i familien uden afbrydelser, afsluttet med bøn.
Gå bare i gang! 
Bibelen har sit helt eget univers, og ikke alle kender betydningen af alle ordene. Derfor følger der også forklaringer med, så materialet er let at gå til.
fakta
”Hæng ud med Gud” er udviklet i samarbejde mellem Bibellæser-Ringen, Indre Missions Familiearbejde, Evangelisk Luthersk Missions familiearbejde, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og Luthersk Missions Børn og Unge.
 
Læs mere om Hæng ud med Gud: https://hængudmedgud.dk

Kom i kontakt med ELM

Vi lægger vægt på, at alle uanset baggrund kan føle sig hjemme i vores åbne fællesskab og møde budskabet om Jesus. Derfor er du altid velkommen til at tage kontakt til os med spørgsmål om hvad som helst. Du kan vælge at bruge kontaktformularen her til højre eller gå til kontaktsiden via knappen herunder. Vi glæder os til at høre fra dig!
Gå til kontaktsiden

Send en besked her

    Feltet "Navn" bedes udfyldt.
    Feltet "Email" bedes udfyldt.
    Feltet "Besked" bedes udfyldt.
Send besked
Webdesign | freehand.dk