Her til formiddag fik jeg mig en kop kaffe med praesteseminarets to laerere. Lederen, Mekonnen, fortalte om et stigende problem i Etiopien i alle sammenhaenge, ogsaa her i den lutherske kirke: Fremgangsteologi og falske profeter.
Han gav flere eksempler paa det. Bare et enkelt. En praest fra en menonit-kirke i Asella havde planer om at tage med Mekonnen paa en USA-tur til februar. Nogle fra hans menighed profeterede, at han skulle udvandre til USA for at tjene Gud derovre. Han troede paa det. Da det kom til visum-ansoegning, blev det pure afvist. Nul USA-afrejse til ham. Han er helt nedbrudt nu.
Ifoelge mine to kaffe-venner vaelter det ind over landet. Andre siger det samme. I dette land med dybe, staerke traditioner og kultur, med kristendom langt ned i mulden og historien, kommer dette afsindige vroevl som en gift, der forurener det klare vand og goer folk syge. Der foelger mange lig i lasten af det. Som foelge af falske profetier og fede loefter om rigdom i Europa ender folk emd at betalte dyrt for at lade sig smugle til Europa og ender i bunden af ingenting.
Det er dybt ulykkeligt. Og der er staerkt brug for en vending. Der raabes paa solid undervisning og oplaering.
Og her komer saa jeg rige europaer og tillader mig at mene noget om det. Endog sige noget om det. Naar jeg f.eks. paa soendag skal praedike i kirken her. Eller naar jeg underviser studenetrne og gang paa gang moeder noget helt andet i Kolossenserbrevet, som er et af fagene. Paulus troede paa Guds maegtige kraft indtil knoglemarven, men han kendte og vedstod ligesaa staerkt svagheden og korset.
Med Paulus i haanden toer jeg godt sige et og andet hernede. Selvom jeg er rig.
At fatige etiopere laenges efter et andet liv, kan jeg kun have dyb ydmyghed overfor. Men det ugudelig vroevl om rigdom i Jesu navn, holder jeg mig ikke tilbage for at advare imod.
En nigeriansk praedikant lovede fornylig i hovedstaden, Addis Abeba, en stor lyttende forsamling, at hver eneste afleveret etiopisk pengeseddel ville forvandles til en ditto dollarseddel. Altsaa ca en tyve-dobling. Ikke daarligt. Det lykkedes ham at rage 3-4 mio bir (etiopisk moentfod) til sig. Etioperne saa aldrig noget til de forventelige dollars.
Maa Gud forbarme sig.
Hvis laeseren lige nu tror, at det her siger stort set alt om den aandelige tilstand hernede, tager de fejl! Det siger kun noget om truslerne mod det aandelige liv. Gad vide, hvad en etiopisk besoegende i Danmark ville sige til vores indvaevethed i materialismen? Jeg tror, de ville oejne en enorm trusel mod det aandelige liv. Med rette.
Jeg var fornylig med studenterne paa tur rundt i landet. Vi endte saa langt ude, at loeverne tager madpakker med. Derude oplevede jeg to dybt bevaegende ting. Foerst loeb paa vejen derud ind i et kaempeskaenderi i bussen. Studenterne roeg i toterne paa hinanden. Faktisk ogsaa en smule korporligt. Det skyldtes en utryg situation omkring rejsen. Jeg sad foran og hoerte paa deres uforstaaelige amharisk - og taenkte: herfra bliver det svaert at finde sammen igen. Men da vi var fremme i moeket et kvarters tid senere og sad baenket om et primitivt bord i et primitivt hus og fik en kop kaffe, begyndte forsoningen med det samme. Den ene student begyndte at smaagrine ad affaeren, af sin egen opfoersel, af modkombatantens opfoersel, ad det hele. Snart deltog den anden i grinet, og efterhaanden bredte munterheden sig fuldstaendig, saa aftenen endte i kaempe latter og forsonlighed. Det var bevaegende.
Naeste morgen deltog vi i stedets gudstjeneste i den lille, nybyggede, yderst simple kirke. Da kirkekoret, bestaaende af nogle piger og drenge gik i gang, blev mine oejne saa vaade, at jeg maatte se alle andre steder hen for ikke at bryde sammen i pinlig hulken. Det var saa staerkt. Hvorfor? Det ved jeg ikke. Det var det bare. Jeg tror, Aanden var der. Det skulle ikke undre mig. Han foeles ofte naevaerende. Og den dag blev der i hvert fald ikke praediket fremgangsteologi. Det var mig,der praedikede. Jammerligt toert i forhold til etiopisk livfuldhed. Men forhaabentlig i det mindste sandt.
Henrik H
Han gav flere eksempler paa det. Bare et enkelt. En praest fra en menonit-kirke i Asella havde planer om at tage med Mekonnen paa en USA-tur til februar. Nogle fra hans menighed profeterede, at han skulle udvandre til USA for at tjene Gud derovre. Han troede paa det. Da det kom til visum-ansoegning, blev det pure afvist. Nul USA-afrejse til ham. Han er helt nedbrudt nu.
Ifoelge mine to kaffe-venner vaelter det ind over landet. Andre siger det samme. I dette land med dybe, staerke traditioner og kultur, med kristendom langt ned i mulden og historien, kommer dette afsindige vroevl som en gift, der forurener det klare vand og goer folk syge. Der foelger mange lig i lasten af det. Som foelge af falske profetier og fede loefter om rigdom i Europa ender folk emd at betalte dyrt for at lade sig smugle til Europa og ender i bunden af ingenting.
Det er dybt ulykkeligt. Og der er staerkt brug for en vending. Der raabes paa solid undervisning og oplaering.
Og her komer saa jeg rige europaer og tillader mig at mene noget om det. Endog sige noget om det. Naar jeg f.eks. paa soendag skal praedike i kirken her. Eller naar jeg underviser studenetrne og gang paa gang moeder noget helt andet i Kolossenserbrevet, som er et af fagene. Paulus troede paa Guds maegtige kraft indtil knoglemarven, men han kendte og vedstod ligesaa staerkt svagheden og korset.
Med Paulus i haanden toer jeg godt sige et og andet hernede. Selvom jeg er rig.
At fatige etiopere laenges efter et andet liv, kan jeg kun have dyb ydmyghed overfor. Men det ugudelig vroevl om rigdom i Jesu navn, holder jeg mig ikke tilbage for at advare imod.
En nigeriansk praedikant lovede fornylig i hovedstaden, Addis Abeba, en stor lyttende forsamling, at hver eneste afleveret etiopisk pengeseddel ville forvandles til en ditto dollarseddel. Altsaa ca en tyve-dobling. Ikke daarligt. Det lykkedes ham at rage 3-4 mio bir (etiopisk moentfod) til sig. Etioperne saa aldrig noget til de forventelige dollars.
Maa Gud forbarme sig.
Hvis laeseren lige nu tror, at det her siger stort set alt om den aandelige tilstand hernede, tager de fejl! Det siger kun noget om truslerne mod det aandelige liv. Gad vide, hvad en etiopisk besoegende i Danmark ville sige til vores indvaevethed i materialismen? Jeg tror, de ville oejne en enorm trusel mod det aandelige liv. Med rette.
Jeg var fornylig med studenterne paa tur rundt i landet. Vi endte saa langt ude, at loeverne tager madpakker med. Derude oplevede jeg to dybt bevaegende ting. Foerst loeb paa vejen derud ind i et kaempeskaenderi i bussen. Studenterne roeg i toterne paa hinanden. Faktisk ogsaa en smule korporligt. Det skyldtes en utryg situation omkring rejsen. Jeg sad foran og hoerte paa deres uforstaaelige amharisk - og taenkte: herfra bliver det svaert at finde sammen igen. Men da vi var fremme i moeket et kvarters tid senere og sad baenket om et primitivt bord i et primitivt hus og fik en kop kaffe, begyndte forsoningen med det samme. Den ene student begyndte at smaagrine ad affaeren, af sin egen opfoersel, af modkombatantens opfoersel, ad det hele. Snart deltog den anden i grinet, og efterhaanden bredte munterheden sig fuldstaendig, saa aftenen endte i kaempe latter og forsonlighed. Det var bevaegende.
Naeste morgen deltog vi i stedets gudstjeneste i den lille, nybyggede, yderst simple kirke. Da kirkekoret, bestaaende af nogle piger og drenge gik i gang, blev mine oejne saa vaade, at jeg maatte se alle andre steder hen for ikke at bryde sammen i pinlig hulken. Det var saa staerkt. Hvorfor? Det ved jeg ikke. Det var det bare. Jeg tror, Aanden var der. Det skulle ikke undre mig. Han foeles ofte naevaerende. Og den dag blev der i hvert fald ikke praediket fremgangsteologi. Det var mig,der praedikede. Jammerligt toert i forhold til etiopisk livfuldhed. Men forhaabentlig i det mindste sandt.
Henrik H
RSS-feed
