Internationalt | Aktuelt fra Peru | Christina og Filip i Piura

INTERVIEW

Jeg har haft lejlighed til at mødes med familien Ambrosen mens de er på orlov i Danmark. Familien tæller Daniel på 7 år, Elisabeth på 10 år, og deres forældre Christina og Filip.
De har siden sommeren 2013 arbejdet som missionærer for ELM i byen Piura i det nordlige Peru. Jeg bruger anledningen til at få indblik i, hvad en hverdag som missionær i Peru er fyldt af.

Børnenes hverdag
Børnenes hverdag handler om skolen, hvor volontørerne Lærke Nord Hansen og Milka Koefoed-Jespersen skal undervise dem. Elisabeth fortæller, at hun er glad for at være i Peru. Det bedste i hverdagen er for hende, når hun i weekenden kan lege med hendes  bedste venner. Den ene kommer også i kirken, hvor de altid leger sammen. ”Daniels bedste ven er hans Ipad (som ifølge moren er Filips...)", så hun har også svar på parat for sin lillebror. Ud over skole og legekammerater har børnene deltaget i forskellige fritidsaktiviteter, fx har Daniel gået til fodbold.
Og så passer det perfekt, at tidligere og nu kommende volontør Milka Koefoed-Jespersen også er i nærheden, og kan se film sammen med børnene, mens jeg tager en snak med mor og far.

Bibelstudier med mænd
Filip fortæller engageret om sin hverdag, : ”Jeg har mandebibelstudie to gange om ugen. Den ene gang sammen med ham, som hedder Pichin, som ofte tager andre mænd med. Den anden gang er det i kirken sammen med en anden gruppe mænd.
”Jeg mødes også med en ung mand, der hedder Cæsar og læser bibelen sammen med ham. Han er uddannet som katolsk præst, men har ikke på egen hånd kunnet studere bibelen da. Vi går på husbesøg sammen og læser med folk og beder for dem.”

Prædikener
 ”Torsdag og lørdag forsøger jeg at holde fri til prædikenforberedelse, da det i den seneste tid efter vi er blevet de eneste missionærer i Piura, er blevet mig, som står for at prædike ved vores søndagssamlinger."
Christina bryder her ind og bemærker, at  de andre i familien kan mærke, at han går og skumler over prædikenen i løbet af ugen, så det er altså noget, der fylder i bevidstheden.
”Søndag efter gudstjenesten tager jeg så shorts på og kaster mig i sofaen og spiller playstation, så er jeg helt færdig” afslutter Filip sin beretning fra hverdagen som missionær i Piura.
(Temperaturen i Piura er over 40 grader om sommeren, men mænd går normalt ikke i shorts.)

Børneklub og madkursus
Christina kommer dernæst til orde om sin hverdag:
”Jeg har en lidt mere spredt hverdag. Jeg bruger ca. en dag om ugen på at administrere missionens økonomi. Så er jeg en del inde over børnenes skolegang og planlægningen af den.”
Christinas fokus er kvinder og børn. ”Jeg står ret alene med søndagsskolen ved vores søndagssamlinger, men får dog hjælp af en kvinde fra kirken. Både Filip og jeg er med i børneklubben, hver fredag." 
"I foråret har jeg stået for et madlavningskursus over nogle gange. Kvinderne fra middelklassen, som vi forsøger at nå, vil gerne føle at de får noget ud af at møde op. Vi forsøgte efterfølgende at samle kvinderne til bibelstudie, men det lykkedes ikke rigtigt, men planen er at starte et nyt madlavningskursus igen, og det indeholder faktisk også en del forkyndelse.”

Menigheden
Menigheden i Piura består for tiden af fire-fem familier, som kommer til gudstjeneste. Det er gået meget op og ned, og mens familien er i Danmark er det missionærer og præster fra Chiclayo, som tager de tre timer i bus op til Piura for at holde gudstjeneste. Familien ser med spænding frem til at vende tilbage til Piura og finde ud af, hvordan den lille menighed har klaret sig. Der dog på det seneste gjort mange ting for at indrage medlemmerne og for at trække på kirken i Chiclayo, så det tegner positivt.

Christina og Filip nævner også med en vis bekymring, hvad der skal ske, når de om godt og vel et år skal tilbage til Danmark permanent. Hermed en opfordring til at bede for familien Ambrosen, og for at Gud må kalde på afløsere for dem. 


Peder Østergård Jensen

Christina og Filip

Milka Koefoed-Jespersen og Elisabeth og Daniel

I lufthavnen inden afrejse