Farvel og tak
|
Christina og Filip Ambrosen slutter i Piura i juni:
Efter 3,5 år i Peru, siger vi snart farvel og tak. Ikke i den negative betydning som dette udtryk ellers har. Vi siger et oprigtigt TAK. Vi er taknemmelige over vores tid her i Peru. Der har været mange svære oplevelser, men helt sikkert også mange gode. Vi har lært nogle dejlige mennesker at kende, og vi har haft mulighed for at fortælle dem om Gud. Det er egentlig det vigtigste. Det var det vi kom for, og det har vi fået lov at være med til. For os har mission ikke været at samle så mange mennesker som muligt, så det så godt ud på fotos hjem til Danmark. Det har været at komme ind på livet af nogle af de mennesker her i Peru, som Gud elsker, og ønsker skal tilhøre ham. Nogle af dem er kommet langt i deres forhold til Gud, og andre har lige taget de første skridt. Det har været fantastisk at være med dem på vejen. Holder meget af... Når vi stopper her i Peru om med udgangen af juni, er det altså ikke fordi, vi er trætte af arbejdet og personerne her… Nej, vi holder meget af begge dele. Vi vender hjem før tid, af helt andre årsager som det fremgår her. Vi vil her blot understrege, at vi holder meget af Fernando, Marisol, Pichin, Cæsar, Scot, Luz Maria, Alondra, Martha og dem alle. Der er mange endnu. På vej ud af døren, vil vi bede jer om jeres forbøn for kirken her i Piura. De går en svær tid i møde med flere skift af ledelsesfigurer i kirken. Vi må bede om, at Gud vil styrke dem i deres tro, og deres fællesskab med hinanden. Tak til jer der har fulgt os her i nyhedsmail, blogs og Liv i troen. Vi glæder os til at se jer i Danmark. Christina og Filip Ambrosen |
Engelskundervisning
Christina i samtale med kvinder fra menigheden
|
