blog for elm.dk

Restauranter uden børn, børnefri ferier, hoteller hvor børn ikke forstyrrer freden. Vi vil ikke forstyrres af støjende børn. Det har været et tema i medierne de sidste par dage. Efterspørgselen er tilsyneladende stigende og det fortælles, at der bliver flere og flere charterrejser og hoteller, der ikke vil have børnefamilier boende. På samme måde restauranter der er forbudt for børn, fordi det ellers går ud over salget, hvis gæsterne ikke kan nyde deres gode mad i stilhed.

Ok det kan da være generende hvis mor ikke kan få det lille barn bagude i flyveren til at holde op med at græde højlydt. Og man kan da også nu og da få den tanke, at forældre måske burde være lidt mere på mærkerne. Men alligevel, direkte forbud og sådanne markante opdelinger?

Hvordan i kirkeligt regi? Jo såmænd, der har man da hørt irriterede ord om de støjende børn der forstyrrer og ødelægger det hele. I øvrigt praktiseres jo en opdeling. Børneklubber, ungdomslejre, seniormøder osv. Men det skal være muligt, at vi kan være sammen på tværs af alder.

Det kræver gensidig hensyntagen og forståelse. Lad derfor tirsdagens debat være en opfordring til os i ELM om at give plads til hinanden og vise hensyn, så alle kan føle, at de hører til. Selv børnene.

For møder uden børn kan snart gå hen og give foreninger uden børn - og uden fremtid.

Jeg har læst en bog. Det kan anbefales. Der var en karakteristik af ELM. Det er Flemming Kofod-Svendsen der skriver i "Tro til tiden" om KFS's historie og dermed også om KFS's bagland. Han skriver: "medlemmerne af LM og i endnu højere grad af ELM var i udpræget grad læsere både af Bibelen og af Luthers og Rosenius  skrifter. ....  Denne systematiske læsning af Bibelen og gedigen opbyggelseslitteratur skabte i langt højere grad end i IM et myndigt lægfolk. Lægfolk fra LM og i sær fra ELM kendte Bibelen og den lutherske lære. Både i LM og ELM har der historisk set været en kritisk holdning til folkekirkens præster. Dog har årsagen ikke været helt den samme. I LM hang det sammen med den kritiske holdning til den ordinerede præst. I ELM stillede man så store krav til den rene lære og prædikenens dogmatiske indhold, at praktisk talt ingen uden for foreningen kunne honorere de stillede krav".

Vi er for tiden i gang med at udstikke ELM's kurs for fremtiden. Et relevant spørgsmål i den forbindelse er, hvad vi skal tage med os fra historien. For det er godt at lære af historien, uden at være bundet af den.

Lærebevidsthed har været en del af ELM's identitet. Markant, fordi netop lærestrid var en del af forklaringen på ELM's tilkomst. FKS nævner læsning af Bibelen og opbyggelig litteratur, kendskab til den lutherske kirkes bekendelse, skepsis overfor andre efter læremæssige kriterier. 

Situationen i dag er anderledes end den var. På den ene side er der, i bredere kirkelige kredse i Danmark, sket et skred væk fra tillid til og troskab mod det bibelske budskab. På den anden side, og vel som en reaktion, er der sket en mobilisering på bibelsk grund. Der er mange gode kræfter, i forskellige sammenhænge, der står vagt om bibeltroskab og bekendelsestroskab.

Vi skal lade ovennævnte centrale værdier præge ELM fremover. For at værne os mod at glide væk fra Jesus og hans ord med åndelig død til følge. Men vor bibeltroskab og vor lærebevidsthed skal ikke bruges til at isolere os. Tvært i mod, vi skal være bevidste om, at vi har brug for hjælp fra andre, for at bevare det præg.

For at udstikke en kurs er pejlemærker nødvendige. To af de vigtige er bibellæsning og kendskab til luthersk troslære. Dem må tidens åndelige tåger ikke få lov at sløre for os. De skal styrkes og stå klart for os, både når kursen sættes og når den skal følges.

Og så skal vi læse gode bøger naturligvis.

Pok