Restauranter uden børn, børnefri ferier, hoteller hvor børn ikke forstyrrer freden. Vi vil ikke forstyrres af støjende børn. Det har været et tema i medierne de sidste par dage. Efterspørgselen er tilsyneladende stigende og det fortælles, at der bliver flere og flere charterrejser og hoteller, der ikke vil have børnefamilier boende. På samme måde restauranter der er forbudt for børn, fordi det ellers går ud over salget, hvis gæsterne ikke kan nyde deres gode mad i stilhed.
Ok det kan da være generende hvis mor ikke kan få det lille barn bagude i flyveren til at holde op med at græde højlydt. Og man kan da også nu og da få den tanke, at forældre måske burde være lidt mere på mærkerne. Men alligevel, direkte forbud og sådanne markante opdelinger?
Hvordan i kirkeligt regi? Jo såmænd, der har man da hørt irriterede ord om de støjende børn der forstyrrer og ødelægger det hele. I øvrigt praktiseres jo en opdeling. Børneklubber, ungdomslejre, seniormøder osv. Men det skal være muligt, at vi kan være sammen på tværs af alder.
Det kræver gensidig hensyntagen og forståelse. Lad derfor tirsdagens debat være en opfordring til os i ELM om at give plads til hinanden og vise hensyn, så alle kan føle, at de hører til. Selv børnene.
For møder uden børn kan snart gå hen og give foreninger uden børn - og uden fremtid.
Velkommen til en blog skrevet i Peru på dansk af en dansker, som efterhånden har boet her i 4½ år. Velkommen til at høre om sol og støv, glæder og sorger, mad og drikke, venner og knap så meget venner, kirke og kirkeledere, børn og voksne, jubeldage og frustrationsdage, Jesus og Gud. Velkommen til et helt almindeligt liv et helt almindeligt sted - men måske er blandingen af netop dette liv og dette sted ikke helt så almindelige. Velkommen til at kigge indenfor :)
Missionærlivet i dag byder på kagebagning til bibelstudiet i morgen aften i Cerropon i anledning af, at det er mors dag på søndag. Der skal også skrives lidt information til hjemmesiden. Senere skal jeg en tur til Las Lomas for at holde en andagt for kvindegruppen. Det kommer til at tage tid - ikke at holde selve andagten, men med at være sammen med kvinderne. Høre om glæder og sorger og forhåbentlig tilsidst at få mulighed for at lytte til kvindegruppelederen, så hun på den måde får støtte og opmuntring i arbejdet. At lytte - det er der rige muligheder for at øve sig i her :)
Et af mine vigtigste mål for den kommende tid i ELU, er at styrke såkaldt "Medvandring".
Det går ud på, at tilknytte lidt mere modne støttepersoner til ELU-kredsen.
Når man går ind i en lederopgave, vil rigtig mange af os gerne vise over for sig selv og andre, at vi har det, der skal til for at klare opgaven. Det er en god ting at ville gøre det godt, men det er en knap så god ting, at være bange for at indrømme, at jeg faktisk ikke ved, hvad jeg skal stille op med det her problem.
Medvandring er tænkt som en fast relation til en person, som følger med hele vejen, og som man ikke først skal tage sig sammen til at opsøge en, når lokummet brænder.
En medvandrer er ikke en politibetjent og skal ikke bestemme over ELU, men er en støtteperson, som man kan bruge i ELU.
Konkret kan medvandring være i form af: 1. En person, der mødes jævnligt med en enkelt leder i ELU og snakker om, hvordan det går med opgaverne og livet i det hele taget.
2. En person, der jævnligt er med ved ELUs arrangementer og som alle ELUere kan gøre brug af.
3. En person, der er medvandrer for ELU-bestyrelsen ved at deltage i bestyrelsesmøder.
Jeg ser særligt mulighed tre som vigtig i ELU-sammenhæng, og vil arbejde på, at den model bliver styrket i ELU. Du kan læse mere om, hvad medvandring går ud på på www.elm.dk under ELU.
Jeg har læst en bog. Det kan anbefales. Der var en karakteristik af ELM. Det er Flemming Kofod-Svendsen der skriver i "Tro til tiden" om KFS's historie og dermed også om KFS's bagland. Han skriver: "medlemmerne af LM og i endnu højere grad af ELM var i udpræget grad læsere både af Bibelen og af Luthers og Rosenius skrifter. .... Denne systematiske læsning af Bibelen og gedigen opbyggelseslitteratur skabte i langt højere grad end i IM et myndigt lægfolk. Lægfolk fra LM og i sær fra ELM kendte Bibelen og den lutherske lære. Både i LM og ELM har der historisk set været en kritisk holdning til folkekirkens præster. Dog har årsagen ikke været helt den samme. I LM hang det sammen med den kritiske holdning til den ordinerede præst. I ELM stillede man så store krav til den rene lære og prædikenens dogmatiske indhold, at praktisk talt ingen uden for foreningen kunne honorere de stillede krav".
Vi er for tiden i gang med at udstikke ELM's kurs for fremtiden. Et relevant spørgsmål i den forbindelse er, hvad vi skal tage med os fra historien. For det er godt at lære af historien, uden at være bundet af den.
Lærebevidsthed har været en del af ELM's identitet. Markant, fordi netop lærestrid var en del af forklaringen på ELM's tilkomst. FKS nævner læsning af Bibelen og opbyggelig litteratur, kendskab til den lutherske kirkes bekendelse, skepsis overfor andre efter læremæssige kriterier.
Situationen i dag er anderledes end den var. På den ene side er der, i bredere kirkelige kredse i Danmark, sket et skred væk fra tillid til og troskab mod det bibelske budskab. På den anden side, og vel som en reaktion, er der sket en mobilisering på bibelsk grund. Der er mange gode kræfter, i forskellige sammenhænge, der står vagt om bibeltroskab og bekendelsestroskab.
Vi skal lade ovennævnte centrale værdier præge ELM fremover. For at værne os mod at glide væk fra Jesus og hans ord med åndelig død til følge. Men vor bibeltroskab og vor lærebevidsthed skal ikke bruges til at isolere os. Tvært i mod, vi skal være bevidste om, at vi har brug for hjælp fra andre, for at bevare det præg.
For at udstikke en kurs er pejlemærker nødvendige. To af de vigtige er bibellæsning og kendskab til luthersk troslære. Dem må tidens åndelige tåger ikke få lov at sløre for os. De skal styrkes og stå klart for os, både når kursen sættes og når den skal følges.
Nogle gange tænker jeg på, om jeg passer godt på Guds skabning. Og her taler jeg ikke CO2 udslip - eller noget i den dur. Nej jeg taler om Guds skabning - som "kun er lidt ringere end Gud". Mennesket. Tager jeg hånd om ham eller hende, der lever ved siden af mig? Hvordan kan du spørge. Et svar kunne være: Har du prøvet at se, hvad et TAK kan gøre? Ser du den unge pianist, der for føste gang med bankende hjerte og håndsved sætter sig til klaveret? Husker jeg at sige tak fordi hun overvandt alt og gjorde det? Husker jeg at sige tak til ham, der for første gang holdt en andagt til Ungdomsmøde? For at et kristent fællesskab skal fungere skal mange hænder i sving - mange tanker skal tænkes - mange planer skal lægges. Husker vi at sige TAK til hinanden? Jeg kan have mine bange anelser om, at TAK kunne bruges mere - det ville gøre et andet menneske så godt - og tjenesten meget lettere. Selvom vi er godt på vej gennem februar, så kunne det være vore lidt for sene nytårsønske?
Jeg har den store fornøjelse, at jeg sidder i det udvalg, som laver den nye Fællessang. Jeg har sunget rigtig mange sange indtil nu. Skønne sange, dårlige sange, fede lovsange, ringe lovsange og alt det der ind i mellem. Jeg er blevet mere og mere klar over, hvor godt det er at kunne tilbede Gud i sang, og hvor vigtigt det er at ha nogle sange med et sprog, som jeg kan forholde mig til. Det behøver ikke være stor kunst - bare det virker. Ind i mellem kan man høre nogen klage over, at unge kun synger nye sange, der har et tyndt indhold, underforstået, at de hellere skulle synge sange af Kingo, Lina Sandell og Rosenius. Og de er også kanon-gode. Men det hjælper ikke så meget, hvis sproget er for indforstået og knudret eller melodien for mærkelig og gammeldags. Det er når både tekst og melodi giver ekko i mit hjerte, at det rykker noget. Det er selvfølgelig ikke lige meget, hvad vi synger, men det er bedre at synge den samme linje fem gange og virkelig forstå den, end at cykle igennem 25 forskellige linjer - hvis de alligevel ikke trænger ind.
Det som er vigtigt for mig er, at jeg kan stå inde for det jeg synger (nogle gange kommer man jo til at lægge mærke til, hvad der faktisk står). Måske kender du til, at du pludselig står og synger noget, som får dig til at føle som en hykler. Så er det vigtigt du ikke bare prøver at glemme det men spørger dig selv: Stemmer det overhovedet med bibelen? Er det alt der er at sige? Det største problem ved nogle lovsange, er at de får det til at se ud som om, at jeg kan elske Jesus 100% 24 timer i døgnet.
Ja, så skriver vi 2009. Vi har fejret jul og nytår og nu er hverdagen tilbage - for mig er det dejligt. Jeg har glædet mig over julen og ferien - og nu er glad tilbage på arbejdet.
En af de punkter jeg ser frem til er unglederkurset på Bornholm. Så er du mellem 8.kl og 19 år, så er du MEGET VELKOMMEN til at deltage på Bækkely fra fredag den 16 til søndag den 18.
Ring eller sms til Helene på 2195 2403 eller skriv en mail på elmkids@elm.dk
i hvert fald ikke sur, og derfor vil jeg opfordre til at gå ind og tjekke ELU-gruppen på facebook ud. (http://www.facebook.com/group.php?gid=26429946867) Brug facebook til at invitere til det, der sker i ELU, ved at lave en event. Skriv om det på ELU-gruppen osv. Jeg synes også det er hyggeligt at være venner med rigtig mange af jer på facebook.
Så en formaning: De ti bud, dansk lovgivning m.m. gælder også på nettet. Tjekkede lige, hvad man har lov til at lægge ud af billeder af andre uden at spørge. Du må gerne lægge billeder ud, hvor man kan genkende personer, hvis det er situationsbilleder og ikke portrætter – og hvis det ikke nedværdigende for personen. Tørt og rammende udtrykt på www.datatilsynet.dk : ”Billeder kan dog være af en sådan beskaffenhed, at det må antages at virke krænkende for de afbildede. Dette kunne f.eks. være hvis to genkendelige personer afbildes i intime situationer.” Så husk: læg kun billeder af andre ud, som du selv ville have det godt med andre så – hvis de var af dig. Og så husk også lige, at du, (når du bruger fjæsbogen), ved at lægge billeder af dig selv ud, vist nok har givet lov til at det bliver brugt til en hel masse, som ingen helt præcist ved, hvad kan være.
