|
Kontaktperson: Hvis du ønsker at komme i kontakt med ELM i Bjerringbro, er du meget velkommen til at ringe til: Jan Fredensborg (formand) Telefon: 8668 2129 email:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Hvem er vi? ELM i Bjerringbro er en lokal kreds inden for ELM i Danmark. Vi har møder hver anden fredag i Kirkecentret ved Bjerringbro Kirke.
Vi starter med at spise aftensmad sammen kl. 18.30. Vi skiftes til at medbringe maden, og betaler hver især et beløb for maden. Herefter er vi sammen om en prædiken over en bibeltekst, en tale over et emne eller måske et oplæg til samtale om et tema. Desuden samles vi i bøn og sang. Under mødesamlingen sidder børnene enten og tegner imens, eller er i lokalerne nedenunder til hygge og leg. Alle møder afsluttes med at vi drikker kaffe sammen.
I ELM - Bjerringbro har vi nogle bibelkredse eller cellegrupper. Det er mindre grupper, hvor vi mødes i hjemmene en hverdagsaften og taler om forskellige bibeltekster eller emner med relation til vores hverdag.
Onsdagsklubben er for alle børn i alderen fra 3 år til 4. klasse. Samlingerne er hver onsdag fra 17.00 til 18.00 i Bjerring Kirkes konfirmandstue. Her er der bibelfortælling, sang, kreative aktiviteter, leg og meget andet spændende.
Kontaktperson: Randi Thorlund, telefon 86879505.
Juniorklubben er for alle børn i 5. til 8. klasse. Her samles børn fra Bjerringbro og Tange til juniorklub i Tange missionshus hver fredag fra 19.30 til 21.30. Aftenerne starter med bibeltime eller gruppeopgaver om bibelemner. Hver aften er der også en række hobby-aktiviteter man kan deltage i samt saft og kage. For unge Unge fra Bjerringbro og Tange samles til ungdomsmøder i ELU. Møderne bliver afholdt i missionshuset i Tange og i private hjem. Det er møder hvor unge har valgt emnerne, som er specielt henvendt til unge. Ungdomsmøder afholdes normalt tirsdag, lørdag eller søndag. Alternative arrangementer Vi samles til sommerudflugt, julefrokost, lejr m.m.
Klik her for at se det aktuelle program
Adresser:
Vores faste mødested Fællesmøder med Tangekredsen Bjerringbro Kirkecenter Tange Missionshus Nørregade 33B Husbondvej 36, Tange 8850 Bjerringbro 8850 Bjerringbro
  
|