|
Partnerskab skal være ægteskab i folkekirken |
|
Minister skærer igennem
Kirkeminister Manu Sareen har nu meldt klart ud om, hvordan vielse af homoseksuelle skal indføres i Folkekirken. Det homoseksuelle parforhold sidestilles med forholdet mellem mand og kvinde, så begge dele kaldes ægteskab. Han! har (med sit politiske flertal i ryggen) besluttet, at det nye ritual skal indeholde dette. Dermed overtrumfer han flertallet af biskoppernes indstilling om, at ægteskab og homoseksuelt parforhold ikke skal være det samme. Der er detaljer omkring ritualet, som ikke ligger klart endnu, men det står klart at præster vil få ret til at sige nej til at gøre brug af det.
Ønske om dialog med medlemmerne
Under alle omstændigheder er skibet er nu sat i søen, og ser ikke ud til at kunne hindres. ELMs landsstyrelse har fulgt udviklingen tæt, og vil i den nærmeste fremtid komme med en reaktion. Styrelsen er meget opmærksom på de ELMere, som ønsker eller overvejer at træde ud af Folkekirken som følge af ritualet, og vil meget gerne i dialog med dem om, hvad deres ønsker og forventninger er til ELM i den forbindelse. Man ønsker også fortsat at arbejde tæt sammen med lokale folkekirker, der arbejder på bibeltro grund.
For en helt aktuel kommentar på situationen kan man læse Børge Haahr Andersens kommentar i Kristeligt Dagblad d. 25. november.
PØJ
|