ELM'ere vil samle 350.000 ekstra ind!

Penge til mission i Peru
Ved ELM's repræsentantskabsmøde d. 17. september i Købehavn vedtog repræsentanterne et budget, der lægger op til at gaverindtægterne øges med 350.000 kr. 
Der er tale om penge, der er reserveret til missionsarbejde i Peru på baggrund af, at der er håb om at kunne ansatte nye missionærer i løbet af 2012. Der er allerede en ansættelse, som er faldet på plads, nemlig af Steffen Baagø Madsen, som allerede nu arbejder i Chiclayo på deltid. Han ansættes på fuld tid fra 1. februar og tre år frem.
Det offensive budget bliver fulgt af en indsamlingskampagne, som går i gang i slutningen af dette år.

Regnskabet for 2010 viste, at der var balance i indtægter og udgifter, men dækker dog over, at der tæres på reserverne. Fremadrettet er der derfor behov for større indtægter.

Ny vision
Derudover drøftede repræsentantskabet den nye vision for ELM: Frihed i Jesus - mod til mission. Den vil komme til at præge både landsarbejdet og det lokale arbejde de næste tre år. 

ELN og ELM
Formiddagen på repræsentantskabsmødet var sat af til et foredrag af Ingolf Henoch Pedersen fra Evangelisk Luthersk Netværk om relationen mellem ELN og ELM. Der var drøftelse af, hvilken betydning ELN kan have for ELM, og hvordan man skal forholde sig, når der kommer et ritual for vielse af homoseksuelle.

Du kan læse mere om visionen og repræsetantskabsmødet i ELMs blad Liv i Troen