|
maj 18
2011
|
MissionssangPosted by Peder Ø. Jensen in Untagged |
I sidste uge var jeg til møde i det, der kaldes for Nævn for Udlandsmission i ELM Sverige. ELM har to pladser i det udvalg, der koordinerer Ydre Mission i ELM-BV, da vores missionsarbejde i Peru sker i samarbejde med dem.
Ved mødet sang vi en sang, som jeg ikke har sunget i mange år, men som talte stærkt til mig. Den var på svensk, men er oprindelig dansk. Den hedder O, Herre onskabsmagter synes stærke, og er skrevet af Ingeborg Kappelgaard, men jeg sku desværre helt tilbage til den gamle "Solstrejf" sangbog for at finde den som nr. 93.
Teksten lyder:
O, Herre ondskabsmagter synes stærke
Jeg er svag og lider ofte nederlag
Gid, jeg din styrke mere kunne mærke,
og at jeg brændte mere for din sag.
Omkvæd:
Bekymringer og sorger må ej kvæle dig.
Jeg vil lede dig i livet dag for dag.
Nye kræfter og visioner får du kun hos mig.
Jeg vil bære dig, missionen er min sag
Ja, Herre, lad dog nogen sig forbarme
over verden, se, den lider, er i nød.
Men jeg har ikke troens stærke varme,
mit blik har ikke kærlighedens glød.
Så tag da min læber, fødder, hænder
og gør mig brugbar for dit Riges sag.
Da går jeg glad, hvorhen du end mig sender,
Men, Herre, du må styrke mig, hver dag.
Der er meget i den, men det, som jeg hæfter mig ved, er at den sætter mig fri fra, at det skal være min egen iver og glød, der skal drive mig frem i mission, samtidig med at den alligevel har et stærkt kald.
Et kald, som jeg ønsker, at Gud også vil møde os med i ELM-DK.
"Jeg vil bære dig, missionen er min sag"
At Guds sag, også må blive vores sag




