blog for elm.dk

 Jeg har den store fornøjelse, at jeg sidder i det udvalg, som laver den nye Fællessang. Jeg har sunget rigtig mange sange indtil nu. Skønne sange, dårlige sange, fede lovsange, ringe lovsange og alt det der ind i mellem. Jeg er blevet mere og mere klar over, hvor godt det er at kunne tilbede Gud i sang, og hvor vigtigt det er at ha nogle sange med et sprog, som jeg kan forholde mig til. Det behøver ikke være stor kunst - bare det virker.
Ind i mellem kan man høre nogen klage over, at unge kun synger nye sange, der har et tyndt indhold, underforstået, at de hellere skulle synge sange af Kingo, Lina Sandell og Rosenius. Og de er også kanon-gode. Men det hjælper ikke så meget, hvis sproget er for indforstået og knudret eller melodien for mærkelig og gammeldags. Det er når både tekst og melodi giver ekko i mit hjerte, at det rykker noget. Det er selvfølgelig ikke lige meget, hvad vi synger, men det er bedre at synge den samme linje fem gange og virkelig forstå den, end at cykle igennem 25 forskellige linjer - hvis de alligevel ikke trænger ind.

Det som er vigtigt for mig er, at jeg kan stå inde for det jeg synger (nogle gange kommer man jo til at lægge mærke til, hvad der faktisk står). Måske kender du til, at du pludselig står og synger  noget, som får dig til at føle som en hykler. Så er det vigtigt du ikke bare prøver at glemme det men spørger dig selv: Stemmer det overhovedet med bibelen? Er det alt der er at sige? Det største problem ved nogle lovsange, er at de får det til at se ud som om, at jeg kan elske Jesus 100% 24 timer i døgnet.