|
feb 09
2011
|
Begejstringens nådegavePosted by Paul Otto Kjøller in refleksion |
Eller skal vi sige evnen til at blive begejstret. Den nye generaldirektør i DR blev forleden stillet nogle enten-eller spørgsmål, bl.a. til hendes reaktion på stillingsopslaget. Hun valgte svaret: Yes, det er spændende, det er lige mig.
Somme tider kan jeg savne lidt af denne begejstring eller skal vi sige lyst til engagement. Skyldes det den i Danmark udbredte jantelov? Eller missionshusydmyghed? Overbebyrdelse? Dovenskab? Eller er det fordi vi er for dårlige til at spørge og motivere? Jeg ved det ikke. Måske en blanding.
Men hvor er det skønt, når man møder det. F.eks. når svaret på en forespørgsel om at skrive lyder noget i denne retning: Det vil jeg gerne, har I brug for mere så sig til. Eller når nogen, af sig selv, melder sig til tjeneste.
Jeg vil gerne efterlyse denne sætning i ELM regi: Yes, det vil jeg gerne hjælpe til med.
Paulus bruger udtrykket iver, når han i Romerbrevet 12 skriver om nådegaver. Iver! Forslag til et bedeemne: bed om nådegaven til at vise iver i tjenesten eller om du vil begejstringens nådegave. Vi har brug for begge dele.
En af mine kolleger siger, at det ikke trætter, men giver energi, når man har travlt med noget man kan lide. Mangler du energi?




